19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dårlig undervisning

Dårlig undervisning

Der er grund til at rette fokus på sprogundervisningen i Danmark. Dårlig undervisning deler befolkningen i ulige grupper.

Dårlig undervisning i folkeskolen og i sprogskoler er med til at dele den danske befolkning op i tre grupper: dem, der går på privatskole, dem, der kommer hæderligt gennem folkeskolen og dem, som systemet tillader at sakke bagud i indlæringskøen.

Derudover kommer så de mennesker, der har gået på en kommunal sprogskole for at forsøge at lære at snakke og skrive dansk. For der er ingen garantier med den undervisning, de bliver tilbudt i dag og forude venter forringelserne. Højrefløjen har jo mere travlt med at skaffe skattelettelser til de få end viden og lige muligheder til mængden, ligegyldigt hvor de er fra. 

Højrefløjen har jo mere travlt med at skaffe skattelettelser til de få end viden og lige muligheder til mængden.

Om en undervisningssituation er god eller dårlig afhænger meget af afsender og modtager og samspillet mellem dem. Er underviseren god og dedikeret, så har eleven måske mere lyst til at modtage den tilbudte undervisning.

Så lotterichancen for at få en dygtig underviser er med til at præge dine fremtidige chancer i livet. En chance, der burde være mere lige for alle, men som bliver differentieret af, at nogle mener, at de har ret til mere velfærd end andre.

Så for at rette op på og samle mulighederne i det danske samfund, er det efter min mening først nødvendigt at rette op på indlæringsmulighederne i de forskellige folkeskoler og andre indlæringsinstitutioner i Danmark. Inden man snakker om yderligere skattelettelser og skeldannelse mellem de forskellige samfundslag i Danmark. 

For at kunne blive et sandt videnssamfund er det efter min mening nødvendigt at investere fremfor at effektivisere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2017 - 08:22   05. sep. 2017 - 08:30

Læserbrev

af Bo Wærn Kristensen, Næstved, medlem af Enhedslisten