De store nedskæringer på erhvervsuddannelserne er ikke bare lærlingenes problem. Det rammer også os, der er udlært og hele kvaliteten af håndværket.
I regeringens finanslovsforslag for 2016 vil de skære to procent på alle uddannelser de næste fire år. På erhvervsuddannelserne betyder det, at der skal spares 600 millioner kroner.
Det er jo alle uddannelserne i Danmark som rammes. Jeg er bange for, hvordan vores uddannelsessystem kommer til at se ud i fremtiden.
Allerede nu mærker man konsekvenserne på Københavns Tekniske Skole, hvor der er fyret 34 medarbejdere. Dette vil kun forsætte de næste år, og det vil ramme undervisningen, da løn er den største udgift. Det er svært at spare andre steder, da man allerede har skåret ind til benet på andre områder som materialer, vedligeholdelse, rengøring og administration.
De ansatte på skolerne knokler i disse måneder for at få den nye erhvervsuddannelesreform til at fungere i praksis. Nu vælger regeringen at gøre det fundstændig umuligt for dem at få noget godt ud af reformen ved at spare på de tekniske skoler.
50 elever i klassen?
Jeg ved ikke hvordan regeringen ser den kommende tekniske skole. 50 elever i klassen? Undervisning, hvor lærlingene glor på en storskærm med en video, der viser, hvordan man bygger en væg?
Det her kommer også til at ramme os, der er udlært. Hvis den næste generation af håndværkere bliver uddannet dårligere end os, rammer det hele branchen.
Vi har set det i for eksempel England. Der har regeringen over flere år udhulet erhvervsuddannelserne. Der er åbnet op for, at man kan blive udlært på kun ét år. Man kan ikke længere regne med, at et svendebrev er en garanti for de samme faglige kompetencer, som vi bryster os af, at en dansk håndværker har.
Det giver dårligere håndværk, og det truer til vores faglige stolthed. I England har det været med til at presse lønnen ned. Kun med et højt uddannelsesniveau kan vi kræve gode rettigheder med værdig løn.
Stolt over lærlingene
Det her handler om vores allesammens uddannelser. Uden gode håndværkeruddannelser får vi en branche, der er præget af dårlig kvalitet og dårlige arbejdsvilkår. Det er der ingen, der kan være tjent med.
Udover det, hvad så med vores egne børn og andre unge? Skal de uddannes dårligere end os? Hvad med deres fremtid?
Det er jo alle uddannelserne i Danmark som rammes hårdt. Jeg er bange for, hvordan vores uddannelsessystem kommer til at se ud i fremtiden.
Men jeg er også stolt over, at lærlingene tager kampen op mod nedskæringerne. De har kæmpet og protesteret den sidste måned og afholdt en stor demonstration, hvor flere hundrede lærlinge deltog. De tager en vigtig kamp for vores faglighed og kvaliteten af håndværket.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278