Folketingets Beskæftigelsesudvalg har ved Jørgen Arbo-Bæhr (El) stillet følgende spørgsmål (nr 84) til beskæftigelsesministeren: Hvor mange dør årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark?

Ministeren svarer, at ILO (FN 's organisation for arbejdsmarkedsforhold) anslår, "at den samlede arbejdsrelaterede dødelighed i Danmark er 2077 tilfælde om året", hvilket er beregnet på basis af en finsk model. 

De dominerende politiske partiers praksis viser, at de ingen reel interesse har i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Den samme model har Statens Institut for Folkesundhed anvendt, så "der årligt kan relateres ca. 1400 dødsfald til psykisk arbejdsmiljøbelastning".

Kræftens Bekæmpelse anslår 1300 dødsfald årligt af arbejdsbetinget kræft.

Der dør således i størrelsesorden 2000 årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark. De største dræbere er følgesygdomme af dårligt psykisk arbejdsmiljø og arbejdsbetinget kræft, især forårsaget af kræftfremkaldende kemiske stoffer.

Fremtiden tegner også mørkt for arbejdsmiljøet i Danmark: Med den stigende intensivering af lønarbejdet kan det psykiske arbejdsmiljø kun blive dårligere.

Det kemiske arbejdsmiljø blev nedprioriteret under den socialdemokratisk ledede regering i 90'erne ( arbejdskemi.dk), så problemerne er stadig lige aktuelle. 

Dette bekræftes af ministeren i to svar, afgivet fornylig:

• På spørgsmålet om "at forbyde brug af krystallinsk kvartssand til sandblæsning i Danmark" svarer hun nej. Det til trods for at det kan give silikose og kræft, og derfor i mange år har været forbudt at anvende i England, Tyskland, Sverige og Norge. Spørgsmålet var også oppe i slutningen af 1980'erne. Dengang sivede det ud, at den reelle grund til ikke at komme på højde med nabolandene var hensynet til en jysk kvartssandsvirksomhed.
• På spørgsmålet om "at indføre et generelt forbud mod anvendelse af chlorerede organiske opløsningmidler" er svaret også nej. De hører til de farligste organiske opløsningmidler både i arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Desuden findes der gode substitutionsmuligheder.

Den tidligere borgerlige regering – med tilslutning fra de Radikale og senere Socialdemokratiet – fjernede det økonomiske grundlag for bedriftssundhedstjenesten (BST), som skulle udføre et kvalificeret arbejde for virksomhederne. Det er min erfaring som tidligere arbejdsmiljøforsker på DTU med kontakter til mange virksomheder, at selv de største virksomheder har problemer med at gennemføre forbedringer af arbejdsmiljøet.

I begyndelsen af svaret til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fremhæver beskæftigelsesministeren vigtigheden af "sundt og sikkert arbejdsmiljø", men i hendes embedsperiode er det svært at få øje på væsentlige positive initiativer på dette område.

De dominerende politiske partiers praksis viser, at de ingen reel interesse har i et sundt og sikkert arbejdsmiljø.