03 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dødsensfarlig forbindelse

Dødsensfarlig forbindelse

Udviklingen af fremtidens bæredygtige kornsorter skades, og på længere sigt er fødevaresikkerheden truet, hvis tyske Bayer og amerikanske Monsanto fusionerer.

Den store tyske kemikoncern og pesticidproducent BAYER er på frierfødder. Den udkårne er det amerikanske Monsanto, giganten inden for såsæd.

Dette firmas speciale er gensplejsede afgrøder, som er gjort resistente over for Roundup, en plantegift udviklet af selv samme firma.

Det globale agrokemiske marked er behersket af nogle få monopoler.

At det ikke er kærligheden alene, der er baggrunden for en eventuelt kommende fusion af de to giganter, følger af, at de tilsammen vil beherske 30 procent af verdensmarkedet for pesticider og 95 procent af markedet for genetisk modificeret såsæd. En solid medgift på 62 milliarder dollar er på bordet.

BAYER’s specielle vagthund CBG (Coalition gegen BAYER Gefaren i Düsseldorf, www.CBGnetwork.org) markerer meddelelsen med en dødningeprydet plakat med teksten: ”Stop dødens bryllup”.

Det globale agrokemiske marked er i forvejen behersket af nogle få monopoler. Udviklingen er gået mod at få bundet og bastet bønder, specielt i ulandene, til genetisk manipulerede afgrøder.

Lokkemidlet er muligheden for større udbytte her og nu. Hagen ved det er ikke blot afgrødernes indbyggede behov for brug af dyre, miljøskadelige pesticider, men også, at bøndernes egen rigdom af klimatisk tilpassede sorter går tabt.

Hermed skades udviklingen af fremtidens bæredygtige sorter og på længere sigt fødevaresikkerheden.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jul. 2016 - 09:39   06. jul. 2016 - 09:40

Læserbrev

af Anders Bjerre Mikkelsen, Aarhus