"Forslagene medfører større beskæftigelse", skrev VK-regeringen og Dansk Folkeparti om Genopretningsplanen i 2010 og noterede, at forslaget om dagpengene først har "fuld virkning i 2013, hvor ledigheden ventes at være aftagende og manglen på arbejdskraft igen tager til".

Forkortelsen af dagpengene er med til at gøre arbejdsmarkedet til købers marked. I dag er det realistisk, at enhver kan blive fyret og komme på dagpenge.

VK-regeringen og Dansk Folkeparti mente ved vedtagelsen, at "aftalen er et solidt fundament, der sikrer velfærd og vækst i årene fremover". Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen var "yderst tilfreds med aftalen" og var "stolt over at kunne sige, at det lykkedes".

Pia Kjærsgaard fra DF var klar i mælet: "Vi har leveret varen. Vi har bevist, at vi også er med, når det kniber. At vi ikke alene er med, når der deles milde gaver ud, men også når det kan gøre lidt ondt." Og ondt kom det til at gøre.

4.000 blev til 40.000

I et svar til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg havde daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg vurderet, at mellem 2.000 og 4.000 årligt vil miste dagpengene som følge af reformen. Men tallene talte et helt andet sprog: Frem til og med august 2014 mistede i alt 47.850 retten til dagpenge. Halveringen af dagpengeperioden, fordoblingen af genoptjeningskravet og en meget hård indfasning af reformen blev dermed en meget giftig cocktail for de ledige.

Selv om Genopretningsaftalen blev indgået af VK-regeringen og DF stemte De Radikale også for VK-regeringens dagpengeændringer. Den nuværende radikale leder, Morten Østergaard, vil da heller ikke være med til at ændre reformen: "Fire år på dagpenge er for meget. Og selve reformen, mener jeg, er rigtig og rimelig. Slet og ret", sagde han på partiets landsmøde i september 2014.

De radikale vil dog godt være med til at "give en hjælpende hånd til dem, der vitterlig ikke kan", og SRSF-regeringen har som bekendt også med Enhedslisten aftalt en langsommere indfasning af dagpengereformen, som - for de der mister retten til dagpenge i 2014 – betød en midlertidig ydelse på 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Det svarer til henholdsvis cirka 10.600 kroner og 14.100 kroner per måned før skat.

Forkortelsen af dagpengene er med til at gøre arbejdsmarkedet til købers marked. I dag er det realistisk, at enhver kan blive fyret og komme på dagpenge. Og da der ofte er flere hundrede ansøgere til én stilling, er det også realistisk, at man efter to år på dagpenge fortsat står uden job.

Dermed bliver det igen realistisk for almindelige lønmodtagere at stå helt uden indtægt, hvis de rammes af arbejdsløshed.

Frygten er anderledes end tidligere. Førhen var det ikke mindst tabet af det kollegiale fællesskab, som slog hårdt, når du blev fyret. Selvfølgelig var det træls, men du vidste, at du kunne leve af dine dagpenge frem til, du igen kom i job.

Alles kamp mod alle

I dag risikerer du helt at miste indtægten, når dagpengene løber ud efter bare to år, og du af den ene eller anden grund ikke har ret til kontanthjælp. Dermed kan en fyreseddel ende med at true dit eksistensgrundlag. Det giver en helt anden frygt.

Dagpengeændringerne er et udtryk for, at den fælles tryghed er på vej til at blive erstattet af alles kamp mod alle.

Hver tredje offentlig ansat er bange for at blive afskediget, og mange holder mund af frygt for at miste deres job. Det betyder selvfølgelig, at vi finder os i mere. Stress og depression hører til dagens orden, og mobning bliver mere og mere udbredt.

Tidligere tiders håndgribelige frygt for arbejdsløshed risikerer at udvikle sig til en mere diffus angst for tilværelsen i almindelighed i et risikofyldt samfund. Der er primært tre årsager til denne udvikling.

Det er ikke blot en videreførelse af VK-regeringens politik. Det risikerer også at blive et farvel til en anden politik i fremtiden. For hvem skal føre den?

Rul reformen tilbage - NU

Dagpengereformen skal rulles tilbage, hvis vi vil utrygheden på arbejdsmarkedet til livs. Men det bliver den kun, hvis fagbevægelsen og ansvarlige politikere forstår at gå i spidsen for den brede befolknings ønsker om tryghed i arbejdsdag og hverdagsliv.

Til og med august 2014 har 47.850 mistet retten til dagpenge fra det system, de har indbetalt til i årevis. 47.850 mennesker er blevet ofre for en reform, der midt i den største økonomiske krise i nyere tid halverede dagpengeperioden og gjorde det dobbelt så svært at få retten til dagpenge igen.

Politikerne bag reformen har klippet hul i sikkerhedsnettet, og folk er bange for at falde igennem og de falder igennem. Det skaber utryghed, og det gør også folk mindre villige til at skifte job, prøve nyt og udvikle sig.

Hvad er der så sket med dem, som røg ud? For at kunne svare på det har vi i HK spurgt rigtig mange af dem.

At være forsikret mod arbejdsløshed er et grundlæggende menneskeligt ønske om at føle sig rustet mod økonomiske nedture i samfundet. At føle at man har en tryg tilværelse. Som ikke bliver væltet, når ens arbejdsplads lukker eller omorganiserer. At verden ikke bryder sammen, når man pludselig står uden løn.

• Hver fjerde af HK’s ledige har en indkomstnedgang på 15.000 kroner eller mere før skat hver måned

• 85 procent har skåret ned på sociale aktiviteter (rejser, sport, foreningsliv osv.)

• 75 procent har skåret kraftigt ned på madbudgettet

• 33 procent må gå tiggergang og låne penge af familie og venner

• to ud af tre børnefamilier må skære ned eller helt droppe børnenes fritidsaktiviteter, sport, spejder og fødselsdage

• 15 procent har måttet sælge deres bil

• 11 procent er flyttet til en billigere bolig

• Fem familier i undersøgelsen har set deres hus gå på tvangsauktion

• Blot 13 procent er kommet i job igen

Det er mere slet end ret, Morten Østergaard. Dagpengereformen er ikke et solidt fundament, der sikrer velfærd og vækst i årene fremover, Claus Hjort. Den har modsat virkning, så lad os nu få det løst.