Den fjerde juli blev den amerikanske uafhængighedsdag fejret verden over - også i Danmark. Både i udmeldingerne fra regeringen i København og i Rebild Bakker burde man have husket Guantanamo. Udenrigsminister Martin Lidegaard igangsatte fornylig et flot og ambisiøst initiativ: "En verden uden tortur". 

Præsident Barack Obama bebudede tidligere i år,  at 2014 skal være året, hvor det berygtede amerikanske torturfængsel  Guantanamo Bay i Cuba lukkes. Obama gentog dermed – endnu en gang - sit løfte fra dengang, han tiltrådte som præsident for fem år siden om at lukke fængslet, hvor han tillige forbød tortur under afhøring. Siden er der desværre ikke sket meget.

Danmark bør hjælpe Obama med at holde sit løfte om at lukke Guantanamo ved at modtage nogle af de tilbageværende fanger.

Efter angrebet mod USA 11. september 2001 indledte USA en global klapjagt mod formodede terrorister. De tilbageværende cirka 150 fanger i Guantanamo er om nogen til fortsat stor skade for USA's omdømme. Det skyldes, at Guantanamo er og har været et klart eksempel på USA's dobbeltmoral, når det gælder overholdelse af de mest basale menneskerettigheder.

Ingenmandsland

Guantanamo er - som blandt andet Amnesty International har slået fast  - et "juridisk  ingenmandsland", hvor de tilbageværende cirka 150 fanger udsættes for tortur og fortsat fængsling under umenneskelige forhold - uden overhovedet at være kommet for en dommer.

Danmark bør hjælpe Obama med at holde sit løfte om at lukke Guantanamo ved at modtage nogle af de tilbageværende fanger. Danmark har om noget land både viden og andre ressourcer for at kunne rehabilitere de overlevne torturofre – ofre for den erklærede krig mod  terror, der allerede har kostet alt for mange ofre både i liv og manglende overholdelse af de basale menneskerettigheder.

Desværre er Obama slået ind på en vej, der indvarsler straffrihed også for de politikere, der tilskyndede til tortur i Abu Ghraib og Guantanamo. Efter otte år med præsident George W. Bush glædede mange sig til et 'change' i USA's udenrigspolitik, især når det drejede sig om menneskerettigheder og et opgør med tortur: Guantánamo ville blive lukket, og de hårdhændede afhøringsmetoder blive forbudt. Mange regnede også med, at der ville ske en retsforfølgning af de ansvarlige for Bush-tidens tortur.

Bødlerne straffes ikke

Desværre gav Obama CIA's torturbødler straffrihed, som han begrundede med, at forhørslederne handlede i god tro og efter ordre, og at man ikke vil opnå noget ved at bruge tid og energi på at placere skylden for fortidens fejl.

USA bør gøre op med sin straffrihed for tortur, som er i klar strid med Folkeretten og alle internationale konventioner, herunder især FN's konvention mod tortur. Konventionen pålægger de lande, som har underskrevet og ratificeret den at retsforfølge tortur. Den slår samtidig fast, at der ingen undskyldning er for tortur, ej heller, når den er udført efter ordre ovenfra. Obamas beslutning om straffrihed underminerer FN's konvention mod tortur.

Hvis Obama fortsat giver straffrihed til Bush og de øvrige ministre og embedsmænd, som var ansvarlig for water-boarding og anden tortur, er det ikke alene dobbeltmoralsk, men konventionsstridigt. Det burde andre lande og FN have mindet USA om – ikke mindst på den amerikanske uafhængighedsdag. 

Det gælder også Danmark. Regeringen og folketinget kunne sætte et eksempel for USA ved selv at få retsforfulgt enhver mistanke om tortur og torturbødler. Danmark bør blandt andet kræve den tidligere israelske ambassadør Carmi Gillon udleveret til den retsforfølgning, som Israel har forsømt i mere end 15 år. Der må ingen straffrihed være for tortur. 

Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur og som nær allieret til USA har Danmark en særlig forpligtelse til at opfordre Obama til at effektuere sit løfte om lukning af Guantanamo og få undersøgt og eventuelt retsforfølge Bush-administrationen for at få placeret ansvaret for torturen.

Forkortet af redaktionen