EU-regler står i vejen for velfærden ude i de danske kommuner. Det står klart efter det kommunale topmøde. Kommunerne har vedtaget et stærkt krav om at blive fri af den økonomiske spændetrøje, som budgetloven er.

En logisk konsekvens er, at Danmark klipper navlestrengen til EU's finanspagt og dens danske udmøntning i en budgetlov.

Folketinget kan beslutte at træde ud af finanspagten og de stramme budgetregler, som følger heraf.

De regler har kostet 35.000 stillinger i børnehaver og anden borgernær velfærd, samtidig med at kommunerne har haft 11 procent mindre til borgerne i serviceudgifter, for eksempel til ældrepleje. Budgetloven påtvinger kommunerne permanente nedskæringer under truslen om ekstra sparekrav, hvis kravene ikke overholdes. Det har betydet, at de danske kommuner siden 2010 har brugt 31 milliarder kroner mindre, end de kunne.

På den baggrund opfordrer Enhedslisten partierne til klart at melde ud, om de fortsat støtter, at Danmark skal følge de rigide EU-regler. De danske vælgere har jo brug for at vide, om det parti, de stemmer på til folketingsvalg og EU-valg, vil slavebinde sig til EU's økonomiske spareregimente.

Finanspagten kan forlades

Den gode nyhed er, at Danmark ikke er tvunget til at følge EU-reglerne. Heldigvis har vi stadig forbeholdet overfor for EU's økonomiske union og har ikke tilsluttet os euroen. Derfor kan Folketinget beslutte at træde ud af finanspagten og de stramme budgetregler, som følger heraf. Så kunne kommunerne blive sat fri, så de for eksempel kunne bruge opsparede penge på flere hænder og renoveringer af skoler.

I Danmark har regeringen meget nidkært forfulgt EU's økonomiske regler om at holde det offentliges underskud på under en halv procent af bruttonationalproduktet. Men selv efter EU's regler så kunne staten bruge op til en procent, hvilket svarer til ekstra 10 milliarder kroner. Men regeringen foretrækker endnu flere besparelser på velfærden, selv om der bliver stadig flere ældre og børn, som kommunerne skal hjælpe.

Måske er det ikke muligt for regeringspartierne og deres venner på Christiansborg at tænke sig en anden økonomisk politik end den, som EU dikterer. Men skal vi redde resterne af velfærden og rette op på mange års sparepolitik, så kan man ikke slippe uden om et opgør med budgetloven og EU's finanspagt.

Budgetloven

Derfor letter Enhedslisten på ja-hatten, når det kommunale Danmark har taget et livtag med budgetloven. For her er erkendelsen, at kommunerne ikke længere kan levere velfærd til borgerne, medmindre man holder op med at følge budgetloven som foreskrevet i EU-reglerne.

Finansministeren har kujonagtigt udskudt en bebudet revision af budgetloven til efteråret. Bekvemt, når man både står overfor et kommunalt oprør og til at tabe regeringsansvaret. Så må vi håbe, at Mette Frederiksen og Henrik Sass lever op til løfterne om bedre velfærd og klipper navlestrengen til EU's økonomisk sparepolitik.

Enhedslisten vil love vælgerne, at vi både i Folketinget og EU-parlamentet vil forlange finanspagten og budgetloven afskaffet, så den kommunale velfærd kan vokse til gavn for børn og ældre. Deres velfærd er nemlig langt vigtigere end EU's regler.