Vi befinder os i en opbrudstid. Borgerkrige og regulære krige hærger landene øst og syd for Den Europæiske Union. 

Det medfører millioner af nødstedte mennesker, som ønsker at udvandre, og som ligefrem er drevet på flugt ud af deres lande.

De udgifter, vi påtager os til krigsformål burde i stedet anvendes til at forbedre forholdene i de kæmpemæssige flygtningelejre i Mellemøsten.

Et lille mindretal af de ulykkelige finder vej til Den Europæiske Union, som er en union af nationalstater. Kun en mindre del af flygtningene og indvandrerne når til Danmark. 

Befolkningen i Danmark er generelt bekymrede over tilstrømningen af indvandrere og flygtninge. Bekymringen er forståelig. Politiske partier med en stram udlændingepolitik går frem valg efter valg.

Mange frivillige hjælpere

Samtidigt er det dog også sådan, at mange mennesker i landet spontant stiller sig til rådighed for frivillig-organisationer, hvis eneste formål er at bistå og hjælpe de nødstedte. 

Vi er et meget lille land, et af de mindste i Den Europæiske Union, kun 44.000 kvadratkilometer, og et af de mindste folk, kun 5.678.348 personer.

Det siges, at antallet af tilkommende betyder noget. Og at der skal være regler for modtagelse af nødstedte. Det siges også, at vi kan hjælpe mange flere i nærområdet, for de samme beløb, som vi bruger på udlændingeområdet her i landet. Ved nærmere eftertanke viser det sig imidlertid, at disse udsagn er for simple til at beskrive en kompleks virkelighed.

Regler Ja. Der skal være regler. Og reglerne skal sigte mod en effektiv modtagelse af nødstedte, som har brug for beskyttelse og tryghed, ikke til at gøre livet surt for dem.

Hjælp i nærområde?

At påstå, at vi ved forringelse af reglerne for modtagelse af flygtninge kan få antallet til at falde mærkbart er formentligt ikke sandt. Alt tyder på, at antallet af flygtninge, som ankommer til Danmark, varierer i takt med antallet af flygtninge, som ankommer til EU.

Sagen er nok, at de udgifter, vi som samfund har til flygtninge i Danmark ikke uden videre kan flyttes til hjælp i nærområderne. I stedet må vi overføre midler fra andre konti til dette formål.

Jeg kunne ønske, at de udgifter vi påtager os til krigsformål (500 millioner kroner i 2015) i stedet anvendtes til at forbedre forholdene i de kæmpemæssige flygtningelejre i Mellemøsten. Der mangler skoler, sanitet og sundhedsklinikker. Og så kunne der overføres midler fra udviklingsbistanden til katastrofehjælp i lejrene.