Mange forbinder vort kristne grundlag med næstekærlighed og tilgivelse, selvom det ind imellem kan være svært at få øje på i nutidens Danmark og endnu mindre omkring den tid Luther brød igennem.

Med 500 året for Luthers teser i år vil der sikkert komme en hel del om dette kristne grundlag. Men omkring reformationen var det magten og fastholdelse af magten, det handlede om.

Luther brød med den katolske kirke og den afladshandel, kirken havde udviklet, men ikke med kampen om magten. 

For at beholde magten blev krige udkæmpet med lejehære. Dersom disse lejesvende ikke fik deres løn, så plyndrede de. Luther brød med den katolske kirke og den afladshandel, kirken havde udviklet, men ikke med kampen om magten. 

Luthers oprør gavnede også tyske fyrster, som havde stort materielt udbytte ved bruddet med den katolske kirke. De fik mere magt, og også derfor støttede de Luther.

Oversættelse af bibelen til dansk er vel meget tæt på vort kristne grundlag. Det var Christian den Anden, der tog initiativ til den første trykte danske bibeloversættelse, hvilket skete i 1524 og tog udgangspunkt i Luthers tyske oversættelse.

Fire år før foranstaltede Christian den Anden det Stockholmske blodbad, hvor omkring 80 af de ledende i Sverige blev halshugget. Efterfølgende sendte kongen et brev til paven med en opdigtet historie om, at de henrettede havde prøvet at sprænge ham i luften på Stockholms slot, og de derefter selv var blevet dræbt under de tumulter, der opstod, da deres plan blev afsløret. Ikke særligt kristent?  

Bondeoprør

På Luthers tid var der en del bondeoprør. De blev dog alle slået ned. Martin Luther skriver i 1525 om sit syn på bøndernes oprør. "Det er jo også sådan, at en oprører, som man kan fælde på vidners udsagn, allerede er fredløs efter Guds og kejserens lov, sådan at den, der som den første kan dræbe ham, må gøre det, og gør ret og vel derved.."

Den 18. december 1534 i Aalborg blev et af de store bondeoprør i Danmark slået ned. Adelen samlede en lejehær under ledelse af Johan Rantzau. Om morgenen den 18. december løb han storm mod byen.

Johan Rantzau skriver i sin dagbog: "Vi begyndte da at storme en god time om ikke halvanden, og de værgede sig mandeligt og havde besat skanserne med godt skyts rundt om. Dog undte os Gud den lykke, at vi vandt stormen og fjenderne blev alle dræbte." Cirka 2000 bønder blev slået ihjel, og deres leder Skipper Clement blev taget til fange. To år efter - den 9. september 1536 - i Viborg blev han halshugget og lagt på stejle". Ikke særligt kristent?

Luther havde også problemer med jøderne. Han skrev i 1543 bogen "Jøderne og deres løgne". Heri opstillede han seks punkter: "

• Tænde ild til deres synagoger...
• Sønderbryde og ødelægge deres huse…
• Fratage dem alle deres bedebøger…
• Under dødsstraf forbyde deres rabbinere at undervise…
• Ophæve jødernes beskyttelse på vejene…
• Forbyde dem al ågeren".

Ikke særligt kristent? Desværre var det en retorik og en antisemitisme, som nazisterne i 1930'erne kunne bruge. Men Luther er jo også det grundlag vores statskirke bygger på. I Grundloven er Luther indskrevet. I paragraf fire står der: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".

Ovenstående er en del af vort kristne grundlag og skrevet, da jeg ikke mener, at vi helt skal bekende os til et postfaktuelt samfund.

Kilder: Palle Lauring "Fejder og reformation". Politikens "Danmarkshistorie bind otte”. Broby Johansen "Imprimatur bind to”. Lars Ericson Wolke "Det Stockholmske blodbad".