Med aftalen om at skære i SU'en og i kontanthjælpen til de unge arbejdsløse har Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti meldt sig ind i Helle Thornings løftebrudsklub.

For Dansk Folkepartis deltagelse i nedskæringerne er dét, som man kunne kalde et dobbelt løftebrud.

Først sagde Dansk Folkeparti, at det slet ikke ville medvirke til at skære i SU'en og kontanthjælpen. Så gik der nogle uger. Så sagde Thulesen Dahl, at nu ville han gerne være med til at skære, hvis pengene gik til bedre velfærd.

Og nu har Dansk Folkeparti så indgået en aftale, hvor forringelserne af vilkårene for de studerende og for de arbejdsløse skal finansiere billigere sodavand og gaver til boligejerne.

Det mest triste er, at Thulesen Dahl faktisk stod med muligheden for helt at blokere for nedskæringerne, fordi Dansk Folkeparti modsat Enhedslisten er med i begge de oprindelige forlig.

Havde Dansk Folkeparti stået fast på, hvad det lovede, så var der slet ikke blevet nogen nedskæringer.

Hvis Dansk Folkeparti havde stået fast på, hvad det lovede, så var der slet ikke blevet nogen nedskæringer. Det er et kæmpesvigt fra Dansk Folkeparti, som de bittesmå indrømmelser, det har fået, langt fra dækker over.

Thulesen Dahl bruger megen tid på at kritisere regeringen for løftebrud, men når regeringen mangler stemmer til at forringe vilkårene for dem, der har mindst, så står han klar og parat til at levere mandaterne til dem.

Da regeringen spillede ud med sine nedskæringsplaner, kaldte Thulesen Dahl den for "grundlæggende usympatisk". Jeg synes, det er grundlæggende usympatisk at løbe fra sine løfter og synspunkter på den måde, som Dansk Folkeparti har gjort.

Med aftalen har Dansk Folkeparti meldt sig ind i klubben af partier, man ikke kan stole på.