Da jeg før nytår kom hjem fra en længere udlandsrejse, slog det mig, hvor langt bagud vi er her til lands rent miljømæssigt. Vi tror selv, at vi er verdensmestre, og at vi gør alt, som står i vores magt for miljøet.
Man fristes da til at spørge, hvorfor i alverden afbrænding skulle være bedre end genanvendelse?
Min forbløffelse blev total, da jeg skulle tømme skraldespanden hjemme hos mine forældre i Herning. I kommunen opererer man med hele to sorteringsmoduler: pap/papir og så alt det andet i en stor pærevælling.
Sidstnævnte futtes så senere af på den lokale forbrændingsanstalt til glæde og gavn for den almindelige elforbruger.
Bedre sortering
Men så er det også dejligt miljørigtigt, for vi får jo noget ud af skraldet, lyder argumentet som oftest. Man fristes da til at spørge, hvorfor i alverden afbrænding skulle være bedre end genanvendelse?
Sagt på en anden måde: hvordan kan man forsvare at lade plastikbeholdere såsom juicebøtter (som er en af mange slags beholdere uden pant), mælkekartoner, appelsinskræller og konservesdåser – for blot at nævne nogle, som hører under den kommunale betegnelse brændbart – gå op i røg?
I Halifax i Canada synes de, at svare et stort og markant 'på ingen måde'. Her sorterer borgerne deres husholdningsaffald i fem forskellige grupper: tyndt pap og papir, bølgepap, organisk affald, genanvendeligt affald og skrald.
Alligevel har en almindelig husstand kun to affaldsbeholdere. En til køkkenaffald og en til resten. Til dette vil den skarpsindige læser sikkert indvende, at det hele så stadig ender i en stor bunke som herhjemme. Men nej, canadierne har løst dette ved at indføre farvede plastikposer, som alle kommer ned i den samme affaldsbeholder (eller som placeres ved siden af på afhentningsdagen).
Farvede poser
Blå poser er til alt genanvendeligt materiale, som blandt andet inkluderer dåser, plastikflasker, mælkekartoner og glasbeholdere – hvilket så bliver sorteret efter afhentning – og klare poser er til papir og tyndt pap.
Dertil kommer desuden bølgepap, som bundtes og lægges ved siden af affaldsbeholderen, og haveaffald, som ligeledes afhentes på bopælen efter behov.
Det, som så hverken er pap, papir, genanvendeligt affald, haveaffald eller køkkenaffald, ender i sorte sække som skrald. Systemet i Halifax er for mig at se i absolut verdensklasse og mange årtier foran Herning og Danmark i det hele taget.
Man kunne blot ønske sig, at politikere og borgere ville indse dette og begynde at arbejde frem mod en mere miljørigtig canadisk inspireret affaldshåndtering i stedet for at påstå, at vi allerede har en sådan.
Som 'dødsstød' til det danske genbrugssystem kan nævnes en ny tendens i Halifax til poseløse supermarkeder, hvor det ikke er muligt at købe plastikindkøbsposer overhovedet. Derimod opfordrer butikkerne til, at man køber en af deres stofposer og bruger den hver gang, man handler.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278