09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dansk krigsdeltagelse i Mali

Dansk krigsdeltagelse i Mali

Det kan undre, at politikerne har så travlt med at spare på alle ydelser, der skal skabe tålelige forhold for landets svage grupper, når man ikke er sen til at springe til, så snart det drejer sig om krigsdeltagelse.

Folketinget har travlt med at vedtage "reformer", der alle betyder forringelser for landets svageste. Og næppe er der udbrudt en krig, hvor den vestlige verden har økonomiske interesser på spil, før folketingets partier (med Enhedslisten som hæderlig undtagelse) finder midler til, at Danmark kan deltage i krigen.

Straks, da Frankrig gik i krig i Mali, sendte Danmark et transportfly med 40 soldater - mænd og kvinder - til fronten. Og selv om der ikke er tale om kampsoldater, har krigsminister Nick Hækkerup ret i, at deltagelsen ingenlunde er ufarlig.

Straks, da Frankrig gik i krig i Mali, sendte Danmark et transportfly med 40 soldater til fronten.

Kort før jul udkom "På Barikaderne for Fred", på forlaget Irene Publishing. En bog skrevet af den i 1977 fødte pacifist og fredsforsker, Majken Jul Sørensen og med med støtte fra den pacifistiske organisation, Aldrig mere Krig. På bogens 302 sider berettes om en lang række ikke-voldelige konfliktløsninger og forsøg på samme overalt i verden.

Måtte den særdeles spændende bog ligge på mange af det kommende forårs konfirmanders og nonfirmanders gaveborde og der modvirke den militaristiske pest, som desværre er udbredt blandt dele af ungdommen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2013 - 09:19   11. feb. 2013 - 11:45

Læserbrev

af Henning Sørensen, Grenå.