Den 16. december 2012 bragte Arbejderen en artikel om et initiativ til stiftelse af en nødhjælpsgruppe ved navn Danish-Syrian Solidarity eller Dansk Syrisk Solidaritet. Initiativtageren June Dahy blev præsenteret.

Den stiftende generalforsamling blev afholdt den 19. december 2012 i København, og jeg deltog med en ven. Af indbydelsen fremgik det, at alle var velkomne. Det blev betonet, at det ikke var en politisk forening. Dog var alle andre deltagere kendte skikkelser i det syriske oppositionsnetværk i Danmark. 

Ved generalforsamlingen skrev jeg og en række andre os på listen over tilmeldinger til foreningen, og vedtægterne blev gennemgået og vedtaget. Den måske vigtigste vedtægt var netop, at foreningen skulle være politisk neutral, og at alle, der ville arbejde for humanitær støtte til Syrien, var velkomne - uanset politisk overbevisning. 

Foreningen skulle slet ikke forholde sig til de politiske spørgsmål i konflikten, men udelukkende yde støtte til det syriske folk.

Jeg (og min ven) blev valgt til bestyrelsen sammen med tre andre, heriblandt June Dahy. Vi udvekslede kontaktoplysninger, og June Dahy lovede, at hun snart ville indkalde os til det første bestyrelsesmøde, senest inden for en uge. 

I mellemtiden konstaterede jeg, at foreningen allerede havde en side på facebook, der var fyldt med Free Syrian Army-propaganda og karikaturtegninger af Syriens præsident Bashar al-Assad. Det ville jeg tage op på bestyrelsesmødet. Ugerne gik, jeg hørte ingenting fra June Dahy, så jeg skrev en e-mail. Efter yderligere to uger uden noget livstegn, ringede jeg til hende på de forskellige numre, hun havde opgivet, men uden held. 

Derimod traf jeg hende den 25. januar som oplægsholder ved et seminar om Syrien. Ved mødet var der indkaldt til stiftelse af endnu en ny forening, denne gang noget mindre politisk neutral - ligefrem en dedikeret dansk-syrisk oppositionsgruppe, som de kalder The Oppeacesition - Danish Syrian Opposition.

June Dahy oplyste som svar på et spørgsmål fra salen, at Dansk Syrisk Solidaritet var droppet. Hun erkendte, at bestyrelsen ikke var orienteret, men ville ikke yderligere forholde sig til det. 

Jeg synes, at Arbejderens læsere fortjener denne opfølgning på avisens artikel om initiativet til Dansk Syrisk Solidaritet.