Globaliseringens velsignelser og arbejdskraftens fri bevægelighed kan sikre både billige håndværkere og flybilletter, hvis vi accepterer grov underbetaling og udnyttelse af andre mennesker.
Valget er dit, men husk, at andre en dag skal vælge, om også dit job skal social-dumpes.
Grundlæggende handler social dumpning om, at vi alle sammen skal træffe et bevidst valg. Vælger du polske håndværkere til 40 - 50 kroner i timen eller flybilletter til 200 - 300 kroner stykket, ja så har du også truffet et bevidst valg om, at andre mennesker skal arbejde under forhold, som du ikke selv ønsker at arbejde under.
De fleste går vel rundt og tænkter, at social dumpning er noget med rengøring og håndværkere. At det nu også rammer piloter og stewardesser, havde de færreste gættet på for blot nogle få år siden. I princippet kan alle job jo enten flyttes ud, eller der kan importeres billig arbejdskraft til hvilken som helst opgave. Spørgsmålet er, om det er det, vi ønsker?
Hvad er det næste jobområde, der bliver udfordret? Bliver det journalister, revisorer, HK-personale eller måske hospitals- og plejesektoren. Ingen kan jo i princippet føle sig sikker. Der kan som bekendt tjenes penge på alt.
At superliberalisterne og visse investeringsfonde ønsker, at vi skal konkurrere på løndumping og udflytning af arbejdspladser, er velkendt. Spørgsmålet er, hvad vi andre ønsker. Valget er dit, men husk, at andre en dag skal vælge, om også dit job skal social-dumpes.
Så hvad vælger du?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278