09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De handicappedes festival

De handicappedes festival

Deltagerne i Sølund Musik Festival nyder at deltage i en festival på deres egne præmisser. Men det kræver at der er en ledsager med til den handicappede.
FOTO: Kim "Bager", Sølund Musik Festival
1 af 1

Danmarks og måske verdens største musikfestival for udviklingshæmmede og andre mennesker med handicap - Sølund Musik Festival - har store økonomiske problemer med at få økonomien til at løbe rundt. 

Det jeg tænker på, er den livsglæde jeg kan se på de tusinder af handicappede borgere, som har en musikfestival på deres præmisser.

Det er kommunerne, som skal betale for de kommunale ledsagere. Desværre har mange kommuner ladet deres handicappede borgere i bofællesskaber og institutioner blive hjemme for eksempel til Sølund Musik Festival, fordi de prioriterer økonomien anderledes, selvom Danmark tiltrådte FN’s Handicapkonvention den 23. august 2009. Senere - den 23 september 2014 - kom tillægsprotokollen til den ovennævnte konvention også med.

FN’s Handicapkonvention under artikel 30 står der: "Deltagerstaterne anerkender retten for personer med handicap til at tage del i kulturlivet på lige fod med andre og skal træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tilbud, såsom teatre, museer, biografer, biblioteker og turisttilbud og så vidt muligt har adgang til monumenter og steder af national kulturel betydning".

Kanon musik, sjov og nærvær

Det jeg tænker på, når jeg siger Sølund Musik Festival, er den livsglæde jeg kan se på de tusinder af handicappede borgere, som har en musikfestival på deres præmisser.

Mange af disse borgere tænker udelukkende på at komme på denne musikfestival. Som en har skrevet på Facebook-siden: "Forbedr forholdene for mennesker handicap": - Heldigvis bliver Sølund Musik Festival prioriteret højt af vores ledelse. Så fra Hjørring kommer vi 34 fra tirsdag til fredag. Den festival skal ingen gå glip af! (det er jo vildt hvad den betyder af gode oplevelser for os, sammen med vores borgere. Oplevelser vi kan tale om et helt år plus kanon musik, sjov, nærvær og intet vi skal nå!).

Hvor er det dejligt at læse en positiv beskrivelse fra Hjørring, men hvad med de andre tusinde mennesker med handicap, som ikke mere kan få lov til at komme på Sølund Musik Festival? Bare fordi deres kommuner ikke vil betale for deres ledsagere.

Lad os kæmpe sammen for at udviklingshæmmede og andre mennesker med handicap fortsat kan komme på Sølund Musik Festival. Det skylder vi de handicappede borgere med kommunale ledsagere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2016 - 09:27   26. feb. 2016 - 09:30

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj