Fra havn til havn imellem kontinenterne og de enkelte lande fragter disse enorme ingeniør- og håndværksmæssige konstruktioner varer. En opfindelse, der gør en fri handel mulig. Vi kipper med flaget, når danske rederier søsætter nye skibe, og disse kommer forbi på et lynvisit og åbnes for offentligheden. 

Alene på den indiske strand Alang er der siden 1980'erne rapporteret om 500 døde arbejdere

Enorme, prægtige er disse havenes kæmper. Men de nye superskibe, afløser udtjente "dampere", og herfra er der ikke tale om en solstrålehistorie, nærmere et mareridt.

70 procent af de skibe, der sendes til skrotning, ender deres dage på strande i Sydasien. Nærmere bestemt i Pakistan, Bangladesh og Indien. 

For fuld skrue sejles disse engang så stolte skibe op på strande, hvor en armé af fattige arbejdere står klar til at skære, skrue og skille disse mastodonter total fra hinanden. Med store risici for den enkelte arbejder og enorme følger for miljøet, som en direkte konsekvens heraf. 

Til en løn på to kroner i timen risikerer arbejderne liv og lemmer. Hvad vi i lille Danmark anser som en naturlig og berettiget ting i vores arbejdsliv, er sikkerhedsudstyr som hjelme, briller, handsker, sko og arbejdstøj, er en drøm for disse skrotningsarbejdere.

Alene på den indiske strand Alang er der siden 1980'erne rapporteret om 500 døde arbejdere, tusinder er blevet invaliderede, og tallene for hvor mange der i fremtiden bliver syge eller dør af arbejdet med at fjerne giftige kemikalier og asbest, kan der kun gisnes om. 

Hjemmesiden offthebeach.org, der undersøger,  hvilke skibe der sendes til skrotning, rapporterer at 11 danske rederier og selskaber har sendt 18 skibe til ophugning under disse rystende forhold i Pakistan, Indien og Bangladesh mellem 2009-2013. 

De udtjente skibe sælges ikke direkte mellem rederierne og ejerne bag ophugningsværfterne, men via skibsmæglere. Således kan rederierne holde deres pæne image og fralægge sig ethvert ansvar udadtil. 

Ifølge dansk lovgivning er det forbudt at sende skibe, der sejler under dansk flag til ophugning under disse forfærdelige forhold. Langt de fleste dansk ejede skibe sejler med Dannebrog agter.

Fagforeninger har trange kår inde på disse ophugningsværfter, og de arbejdere, som har modet til at tage bladet fra munden og berette om de rystende forhold, der foregår på strandene, risikerer at blive bandlyst fra deres arbejde, og dermed er deres eneste mulighed for at kunne forsørge deres familier ikke længere eksisterende.