Danmark har indtil nu klaret sig fint med at have sin egen retspolitik, der er tilpasset vores særlige demokratiske forhold.
Om vi skal have længere fængselsstraffe eller ej, må alene afgøres af vores folkevalgte i Folketinget.
Vi har udmålt straffe og bøder ud fra de danske samfundsforhold. Vi har forbud mod dødsstraf i Danmark, og er ikke parat til den slags ultimative domme. Sådanne beslutninger kan efterfølgende blive besluttet af den EU-kommissær, der har ansvaret for juraen inden for EU-fællesskabet.
Skal EU bestemme strafudmålingen?
EU kan beslutte sig for at lempe straffe for økonomisk kriminalitet mod dansk retspraksis.
Hvad med områder som taksterne på parkometrene eller bøder for at rejse uden gyldig billet eller kort.
Om vi skal have længere fængselsstraffe eller ej, må alene afgøres af vores folkevalgte i Folketinget. Vi kan vælge en anden sammensætning af Folketinget, og så kan tidligere beslutninger ændres igen.
Overgiver vi hele Danmarks retspolitik til EU, er det alene dem, der kan ændre i retspolitikken og Danmark må herefter bare rette ind. Det giver ingen demokratisk mening - end ikke en fortrydelsesmulighed.
Vi ved ikke, hvordan vores retspolitik vil tage sig ud i fremtiden og om vi vil få nogle usle tugthuse til fangerne. Vi ved det ikke.
Europol skal nu være en del af EU's politisamarbejde, men ønsker fortsat at kunne operere inden for hele Europa, så der er selvsagt en række lande - foreløbig 18 - som Europol må indgå aftale med for fortsat at have en betydning i fobindelse med terrorbekæmpelsen.
Afgivelse af suverænitet
Der lægges op til en såkaldt "tilvalgsordning", der kommer til at betyde ja til afgivelse af hele Danmarks retspolitik, som så bliver en del af retspolitikken i EU.
Vi skal huske på, at et simpelt folketingsflertal kan beslutte sig for hvad som helst inden for retspolitikken uden at skulle ud og spørge mere om noget.
Spørgsmålet om at kunne friholde flygtninge og indvandringspolitikken gælder kun indtil et folketingsflertal beslutter at afskaffe disse særsynspunkter. Vi kan sige, at en tilvalgsordning betyder, at vi ikke automatisk bliver omfattet af EU's retspolitik, men det vil bare ske i et langsommere tempo.
Denne afstemning handler også om, at der spilles hasard med Danmarks velfærdsdemokrati. Derfor giver det mening, at forsvare Danmarks selvstændige retspolitik overfor EU´s vedvarende bestræbelser på at ensrette alle cirka 500 millioner EU-borgere i et diktatorisk fællesskab.
Vi må stemme nej. Skulle vi tage fejl, så kan vi jo sige ja sidenhen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278