Byer siger alt om det samfund, de er blevet til i, og som de selv er med til at skabe. Detroits bankerot viser på det grusomste kynismen og destruktionsbehovet i det  stadigt herskende økonomiske og politiske system.

Da den republikanske guvernør for staten Michigan, Rick Snyder, satte Detroit under administration, blev det anset for at være et tyveri af magten i byen, der blev lagt i hænderne på "emergency manager" Kevyn Orr. Byråd og borgmester blev sat ud på sidesporet. Efter en lang deroute fortsætter demonteringen af Detroit.

Byen eksploderede med industrialiseringen og blev bilbyen – Motor City var født. Detroit blev hjemsted for America's Big Three: General Motors, Ford, and Chrysler. Ford etablerede den første fabrik i 1899, og det fog fart, da den første Ford T rullede ud i 1909. Det blev verdens center for fordisme, der gav energi til "den amerikanske drøm".

Masseproduktionen af biler i den tætte industriby skabte visionen om et omfattende system af inter state highways og det nye ideal – suburbs og forbrugssamfund. Den ekspansive byudvikling skabe investeringsmuligheder for den ledige profit og satte gang i en forbrugsbølge hjulpet af billige statsboliglån.

I de fleste amerikanske byer flyttede den hvide middelklasse fra bycentrene, hvor ejendomspriserne faldt. Andre sociale lag flyttede ind. Effekten var en social og racemæssige deling i byernes geografi. Byerne vendte. Også i Detroit. I 1940 udgjorde den hvide befolkning 90 procent og afroamerikanerne cirka 10 procent. Midt i 1970'erne var de to grupper lige store. I dag udgør afroamerikanerne 83 procent af befolkningen og hvide 10 procent. Til gengæld var cirka 80 procent i forstæderne hvide. Byens skattegrundlag blev udhulet og der var ingen udligning til det fattige Detroit, hvor arbejdspladserne også forsvandt.

Det var ikke tilfældigt, at det var i Detroit, at Martin Luther King i 1963 første gang brugte vendingen: I have a dream!

På sit højeste havde Detroit i 1950 1,85 mio. indbyggere. Nu er der kun 700.000. Siden 2000 er er der blevet 250.00 færre. 41 procent lever under den nationale grænse for fattigdom på 129.672 kroner for en husstand på fire. Alle tal har peget den gale vej længe. Detroits nedtur er også kaldt "Slow-motion Hurricane Katrina, der hæger USA's rust belt". 

Byen blev engang kaldt "Paris of the West". Anden verdenskrig gav Motor City et nyt navn: Arsenal of Democracy. Musikken gjorde Detroit til Motown og Rock and Roll City Mekka indtil Lee Hooker og MC5 sang: "My home town burnin' down to the ground - Worser than Viet Nam" og byen i 1970'erne blev kaldt Murder City.

Den afroamerikanske befolkning var undertrykt, udbyttet og måtte kæmpe for hver en millimeter af demokratiske rettigheder. Det var derfor ikke tilfældigt, at det var i Cobo Hall i Detroit, at Martin Luther King 28. august 1963 første gang brugte vendingen: I have a dream, efter en demonstration for borgerrettigheder med 125.000 deltagere.

I juli 1967 kogte raseriet mod racistisk politibrutalitet over. Udløseren var en fest for hjemvendte Vietnam-veteraner, men en ulmende utilfredshed mod politibrutalitet, sociale forhold, boligsituationen og racisme havde hobet sig op.

12th Street Riot varede fem dage. Der blev sat 8.000 soldater fra nationalgarden og 4.700 faldskærmssoldater ind. Der var tanks i gaderne. Under opstanden blev 43 blev dræbt. 7.200 blev arresteret og mindst 2.000 bygninger ødelagt.

Efterfølgende var Detroit ikke en by, der skulle hjælpes. Man lod den falde. Den hvide middelklasses udflytning eskalerede. Virksomheder flyttede ud i forstæderne, hvor der ikke var stærke sorte fagforeninger. Butikscentrene lukkede ned. Udviklingen i mange amerikanske byer fulgte samme bane som Detroit, blot var faldet her længere, dybere og mere kynisk end i nogen anden by.

Der er ingen redning i sigte fra Obama-regeringen. Staten er selv gældsat til op over ørerne. En hjælpende hånd til Detroit ville dræne kassen fordi andre byer som Chicago, og selv staten Californien er i vanskeligheder. Mens banker får hjælpepakker i billardklassen lader borgerskabet byerne falde og befolkningerne synke ned i armod.

Destruktion af byer på linje med krige er en måde at destruere kapital på. Og at lave forretninger. En tredjedel af byen henligger som tomter. Alt er billigt til salg. Spekulative opkøb er i gang.

De sociale bevægelser i byen i har kæmpet i årtier, hvor recessionen har været deres hverdag. De forventer ikke hjælp fra nogen. De organiserer nedefra. Detroit er også en by med mange nye begyndelser.