07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den store mishandling og umyndiggørelse

Den store mishandling og umyndiggørelse

Man kalder det paradigmeskift. Flygtninge skal ikke længere integreres men ekskluderes. Rejse hjem. Men til hvad?

For nylig besluttede et folketingsflertal, at flygtninge i Danmark i to – tre – ti – femten år skal leve med uvished om deres tilværelse. Det kaldes: paradigmeskift. Fra integration til eksklusion.

Hvad er det for et menneskesyn, der for tiden har flertal i Folketinget?

De flygtede kan uden varsel at få ordre til at rejse til det land, de engang flygtede fra. Om de har taget uddannelse – om de er værdsatte medarbejdere i en virksomhed – om de har stiftet familie – det er lige meget. Som Tesfaye siger det: I skal tage hjem og genopbygge deres land. Og: vi bestemmer, hvornår I skal det.

Man fjerner ethvert grundlag for planlægning af livet. Man umyndiggør. Man sørger for konstant utryghed. Hvad er det dog for et menneskesyn, der for tiden har flertal i Folketinget? Engang sendte Danmark flygtende jøder retur til nazi-tyskland. Nu vil man sende flygtende syrere retur til Assads regime. Flygtende afghanere retur til et taleban-domineret Afghanistan.

Skam jer.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. feb. 2019 - 08:59   28. feb. 2019 - 09:00

Læserbrev

af Viggo Jonasen, Risskov