11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den "stuerene" Pia Kjærsgaard

Den "stuerene" Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaards valg til Folketingets formand er en hån mod det danske folkestyre.

Hvad ingen troede muligt, er nu sket. Det officielle Danmark har gjort Pia Kjærsgaard "stueren". 

Pia Kjærsgaards lange synderegister har for længst indskrevet sig i Danmarkshistorien som et sort kapitel. 

Selv om landets domstole har sagt god for, at man lovligt kan kalde Pia Kjærsgaard for landsforræder og en person med racistiske synspunkter, er hun alligevel (også med Socialdemokraternes stemmer) blevet valgt som Folketingets formand - en af folkestyrets ypperste poster. 

Alle hendes tidligere tirader mod et rummeligt og solidarisk Danmark skal derfor glemmes, men hendes lange synderegister har for længst indskrevet sig i Danmarkshistorien som et sort kapitel. 

Enkelte eksempler: Hvem husker ikke den skændige dæmagogiske annoncekampagne ”Med sharialov skal land bygges”, hendes krav om udvisning af hele indvandrerfamilier, hvis blot et medlem begår kriminaitet, hendes krav om forbud mod arabiske TV-kanaler og paraboler i Volsmose samt hendes krav om, at Danmark bare kan tilsidesætte FN's flygtningekonvention. 

Disse eklatante overtrædelser af almindelige retsstatsprincipper burde have diskvalificeret hende.

At Pia Kjærsgaard er valgt til denne post er endnu en sten på vejen mod demokratiets afgrund. Og Pia Kærsgaard kan nu stolt proklamere sit nye valgsprog: Folkets indre svinehund, min styrke.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. aug. 2015 - 09:09   04. aug. 2015 - 09:10

Læserbrev

af Frank Johannesen, Valby