Vores motivation for at rejse dette debatspørgsmål til Folketingsvalget er:

Den måde, Danmark driver landbrug og fødevareproduktion på, har så mange veldokumenterede sundhedsskadelige- og miljømæssige negative effekter både på mennesker, dyr og natur. Det rejser stærk tvivl om, hvor vidt produktionsmetoderne overhovedet er cost-effective set i lyset af de afledte skader af produktionen.

Landbruget i dets nuværende form kan ikke overleve uden støtte og tilskud fra alle mulige kanter, og den del, som alligevel ikke kan, trækker banker og resten af Danmark med sig faldet.

Alvorlige problemer

I dagens valgkamp giver det derfor god mening at få dette grundlæggende tema/problem i spil. Det giver omvendt ikke megen mening at diskutere de øvrige af valgkampens temaer, hvis de grundlæggende forudsætninger for en befolknings sundhed stille og roligt undermineres. Det kan man ikke betale sig fra!

Vi præsenteres dagligt for en dyrevelfærd i bund med et gigantisk produktionsspild i form af døde dyr.

Vi præsenteres dagligt for problemer som for eksempel:

- Betydeligt stigende antal MRSA smittede svinebesætninger og den humane smitteoverførsel, risikoen for MRSA på sygehusene, problemer med resistente bakterier på grund af overforbrug af antibiotika fra landbruget.

- En dyrevelfærd i bund med et gigantisk produktionsspild i form af døde dyr.

- Risiko for, at naboer til svinefarme ufrivilligt bliver smittet med for eksempel MRSA via støv fra staldudsugning. (Udtrykt af Statens Serum Institut som den tikkende bombe i lokalbefolkninger.)

- Pesticider i grundvandet, kræftrisiko ved Round Up.

- Produktionsjordens belastning af for eksempel kobber, zink og andre tungmetaller- en afledt effekt af svinefoderets tilsætning af disse stoffer. Stoffer, som har en hjerneskadende effekt.

- Den generelle effekt på forandringer af biodiversiteten.

Kampen for det åbne land er i særdeleshed blevet til kampen om at holde sig fri af de helbredsmæssige konsekvenser af fødevarer udsat for for eksempel antibiotika, kemikalier, tungmetaller med mere.

Denne liste er meget længere, men hvad er de omkostningsafledte effekter?

Det dyre landbrug

Landbruget skal have stigende tilskud, men hvad bidrager det egentligt med, når alle omkostningerne for eksempel ved at rense drikkevand, omkostningerne ved ikke at kunne behandle infektioner på grund af af resistens, sundhedsvæsenets stigende omkostninger til tests, risikostyring, isolation med mere - trækkes fra?

Hvor mange dødsfald vil vi som samfund acceptere, når vi ikke længere kan behandle infektioner hos børn og ældre? (Dette på trods af WHO's advarsler!)

Hvis en stigende del af sundhedsvæsenets udgifter skal gå til at afbøde de fødevareafledte skader, så er der ikke råd til den nødvendige behandling og udvikling i anden sygdomsbehandling. Skal Danmarks befolkning finde sig i dette?

Hvor mange dødsfald vil vi som samfund acceptere, når vi ikke længere kan behandle infektioner hos børn og ældre?

Den stigende tungmetalbelastning har sideeffekter i form af udvikling af resistens i bakterier og ophobning af tungmetaller i for eksempel korn.

Hvad koster det stigende antal personer, ofte i den arbejdsdygtige alder, der diagnosticeres med Alzheimers, Parkinsons og andre invaliderende neurologiske lidelser, som ses i stigning. Lidelser, der er voldsomt omkostningstunge i behandling og med tab af mange gode leveår, lidelser, som forskningen peger på, kan udvikles på grund af af tungmetaller i miljøet.

Det må antages, at risikoen for, at flere og flere både i Danmark og i udlandet dropper danske landbrugsvarer, er voksende. Og sådan kunne der fortsættes. Organisationen Landbrug og Fødevarer er, set med udgangspunkt i sin retorik, tilsyneladende meget langt fra at have fattet situationens store alvor.

Hvad har politikerne tænkt sig at gøre ved denne tikkende bombe, som – hvis man tænker sig ordentligt om – er grundlæggende for at få resten af samfundet til at hænge sammen? Den nuværende minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil reducere antibiotikaforbruget med 15 procent over en periode.

Eksperterne siger, det rækker ikke, produktionen skal lægges om, så antibiotikaforbruget kan nedsættes 90 procent, uden at svinene bliver syge.

Landbruget siger, at en reduktion på 15 procent er alt for meget. Venstre vil kun reducere antibiotikaforbruget, hvis det kan ske frivilligt for landbruget, men vil gerne have flere svin i staldene!

Hvad siger de andre partier?