ARBEJDEREN har beskrevet sagen om Jørn Katballe, som skønt han har fået amputeret begge ben, har svær diabetes og svagt hjerte, har måttet kæmpe for at få dokumenteret sin varigt manglende arbejdsevne og dermed få tilkendt pension.

Det afgørende i denne og lignende sager, er at det med førtids- og fleksjobreformen fra 2013, der blev vedtaget af SF, S, RV, V, K og LA, er blevet stort set umuligt at få tilkendt en pension.

Allerede før lovændringen i 2013 skulle borgeren dokumentere, at alle behandlingsmuligheder var udtømt. Men med reformen blev ressourceforløbene indført, hvorefter borgere, der tidligere ville være blevet tilkendt pension, nu bliver sendt i ressourceforløb.

Det skal undersøges, om der ikke kan pines en rest-erhvervsevne ud af en borger, uanset hvor ubetydelig den måtte være. Den økonomiske konsekvens er, at borgeren i stedet for en førtidspension får ressourceforløbsydelse, som svarer til den ydelse borgeren ellers ville være berettiget til – typisk kontanthjælp. Den menneskelige konsekvens er, at borgeren kostes rundt i utallige udrednings- og behandlingsforløb, som ofte er afprøvet tidligere.

Det har enorme konsekvenser for såvel borger som det sundhedsvæsen, der skal udrede og behandle. Alene fordi vi skal dokumentere, om der ikke et eller andet sted skulle gemme sig et minimum af en erhvervsevne, som vi kan udbygge. Til glæde for hvem?

Det paradoksale er, at det er dokumenteret, at hvis borgeren får ro til at kapere egen situation og eventuel tab af erhvervsevne, kan det skabe overskud til at kunne bidrage positivt til samfundet. 

Men ansvaret ligger altså ikke primært hos kommunerne, som administrerer lovgivningen. Ansvaret ligger hos de partier, der har båret reformen igennem. Altså SF, S, RV, V, K, og LA.

Derfor bliver det også en smule trættende, at hver gang urimelighederne bliver dokumenteret, så melder flere af partierne ud, at nu vil de også tage det op i forligskredsen. 

Men når først et forlig er indgået, kræver det fuld enighed fra alle partier, før noget kan ændres. Så SF, S og RV skal deponere deres tiltro til den politiske vilje hos V, K og LA til at ændre reformen i en mere menneskelig retning. Også efter næste valg. Temmelig naivt efter min mening.

Derfor er den klare opfordring til RV, S og SF, at de forlader forliget allerede nu, så vi i fællesskab kan ændre reformen efter næste valg. Det skylder vi alle de ulykkelige borgere, der er blevet ramt af reformerne.

Forkortet af redaktionen