Efter Arbejderens velfortjente sommerferie var jeg spændt på, hvorledes bladet ville håndtere udviklingen i Egypten.

Det indtryk, jeg havde fået, var, at Mohamed Morsi ved valget i maj-juni vandt sin titel som præsident med en procents overvægt, men straks udnyttede denne parlamentariske sejr til at sætte sine tilhængere ind på alle væsentlige poster og derved fortrænge dem, der stod bag det arabiske forår i Egypten.

Dette er efter min mening et groft misbrug af parlamentarismen, så den bliver uforenelig med det demokrati, der bygger på hele folket.

Jeg havde egentlig troet, at ovenstående ville være hovedindholdet i det, Arbejderen ville skrive om situationen.

I stedet har bladet fundet enkelte personer og bevægelser frem, der på terroristisk vis og med støtte fra penge fra USA bekæmper Morsi. Det er da også en interessant historie, men den er vist ikke karakteristisk for situationen som sådan.

Efter at have læst Arbejderens beskrivelse sidder jeg egentlig tilbage med det indtryk, at avisen har stor sympati for den muslimske fundamentalisme, som Morsi søgte at indføre.

Jeg – på min side – er glad for, at nogle har erkendt, at udviklingen er gået videre, og at Morsis politik ikke svarer til de aktuelle krav for en demokratisk udvikling i Egypten.

Svar til Eigil Nielsen:

Arbejderen har aldrig udtrykt sympati for Mohamed Morsi eller Det Muslimske Broderskab.

Vores opfattelse er, at valget af Mohamed Morsi var udtryk for en negativ udvikling af det retfærdige, folkelige oprør i Egypten. Det åbnede på ingen måde for opfyldelsen af de demokratiske og sociale forhåbninger, som store dele af befolkningen havde kæmpet for. Morsis regeringsførelse bekræftede dette.

Men vi kan på ingen måde betragte det som en berettiget og positiv udvikling, at militæret begår et kup i landet. Vi ved, at dette militær er betalt og uddannet af USA, og det vil heller ikke være svaret på de forhåbninger om en bedre fremtid, som befolkningen kæmper for.

Derfor skriver vi i Arbejderen ikke til støtte for nogen af disse to alternativer, men bestræber os på kritisk journalistik, som blandt andet har fokuseret på, at USA har "spillet på begge heste" i Egypten, men at USA naturligvis skal lade være at blande sig i den politiske kamp i Egypten.

Denne forståelse af situationen i Egypten deler vi med blandt andet Det Faglige Verdensforbund (WFTU), som har formuleret det således i en appel til Egyptens arbejdere:

"I dag ser vi skarpe modsætninger inden for det egyptiske borgerskab. Hæren valgte den side, der for tiden ser ud til at støtte en sekulær, kapitalistisk kurs....[men] uanset religion, overbevisning eller tilhørsforhold bør I forene jer og kæmpe som en social klasse sammen med de fattige bønder, sammen med de unge, kvinderne, folket. Jeres land er rigt og kan sikre en værdig nutid og en bedre fremtid. Stol ikke på en redning, der leveres af USA og EU. Der er kun én løsning: at tage magten og blive herrer i eget hus og gøre op med udbytningen. Det vil være det sande forår og en rigtig revolution".

Med venlig hilsen redaktionen