16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den verbale vold

Den verbale vold

Det er på tide, at vi markerer at vi ikke længere vil findes os i politikerne usmagelige arrogance i forhold til mennesker, der har det svært i forvejen.

I min barndom lærte man, at man ikke skulle sparke eller slå på dem, der lå ned. Den slags blev anset som afvigende eller unødig brutal adfærd og var ikke velanset.

Men tiderne har så sandelig skiftet syn på denne adfærd, når man lytter til politikere fra Socialdemokratiet og over mod DF og LA, ja i hele blå blok.

Nu om dage er det blevet stuerent at uddele verbale tæsk og forhånelse indpakket i velplejet spindoktor-retorik til de af vores medborgere, der er ramt af livskriser, så som arbejdsløshed og sygedom.

Man tillader sig at gøre dem op i "nydere" og "ydere" af vores fælles velfærdssamfund.

Nu om dage er det blevet stuerent at uddele verbale tæsk og forhånelse indpakket i velplejet spindoktor-retorik til de af vores medborgere, der er ramt af livskriser.

Helt ærligt! Jeg tror, at langt de fleste mennesker vil tage et arbejde, hvis der overhovedet er et, og hvis man kan klare det fysisk og psykisk. De fleste vil gerne yde til vores fælles samfundskasse og velfærdssamfund.

"Yderne" er jo ikke kun de rige, håndværkerne, sosu'en eller andre, der går på arbejde hver dag og betaler sin skat. Der er masser af medborgere, der måske nok får en offentlig ydelse, men som alligevel bidrager til samfundet med frivilligt arbejde, der sørger for at foreninger kan fungere eller yder en indsats i for eksempel genbrugsbutikker.

Det er vel også at yde, at en kontanthjælpsmodtager sørger for at få børnene i skole og børnehave, og på trods af sin sårbare økonomiske situation, skaber trygge rammer for sin familie, så den ikke bliver belastet yderligere.

Der er så mange måder, man kan yde til samfundet på, uden at man har et fast lønarbejde eller en stor formue.

Mon ikke det er på tide, at politikerne genfinder den gode tone og empatien i deres måde at omtale dem, der "nyder" af velfærden, og anerkende at man kan være "yder" på så mange måder.

Vi borgere har en forpligtigelse til at markere, at vi ikke vil finde os i politikernes brutale verbale vold over for nogle af samfundets økonomiske og svageste medborgere, og vise dem, at vi ikke finder det acceptabelt med en sådan fej adfærd, men derimod finder det dybt krænkende og uværdigt.

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2015 - 09:54   22. okt. 2015 - 10:00

Læserbrev

af Kent Broe Goldschmidt, Kolding