10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der er forskel på folk

Der er forskel på folk

Hvorfor skal Maria Sloth politianmeldes for at huse to flygtninge, når socialchefen ikke blev det i en langt grovere sag?

FOTO: Enhedslisten
1 af 1

Jeg synes, det er mærkeligt, at byrådsmedlem i Aarhus Kommune, Maria Sloth (EL), bliver politianmeldt, fordi hun har huset to uregistrerede flygtninge fra Afrika, mens en tidligere socialchef fra Aarhus Kommune blev fyret i januar 2009, men samtidig fik en stor sum penge i "gyldent håndtryk".

For mig er det klart større fejl, at folk begår lovovertrædelser, når det gælder direkte ulovligheder om omsorgssvigt på børn end at huse to uregistrerede flygtninge. 

Det skete, efter at den tidligere jurist i Socialforvaltningens sekretariat, Bente Adolphsen, sagde sin stilling op, fordi hun ikke kunne klare, at ledelsen gik ind og overtrumfede den enkelte sagsbehandlingsbeslutning, som hun skrev i sin opsigelse: "Jeg har måttet konstatere, at ikke blot bliver rådene ikke fulgt, der handles i visse situationer som sagt direkte i strid med lov og retningslinjer.”

Hun fik ret i fire anklager om usaglige og direkte ulovlige afgørelser i anbringelsessager om socialt udsatte børn. 

Sådan som jeg husker sagen var der ikke politianmeldelse mod socialforvaltningens ledelse eller mod socialchefen, selvom ledelsen i visse situationer var i strid mod lov og retningslinjer. Når nu der er så grove fejl, hvorfor gik politikerne så ikke ind og politianmeldte blandt andet socialchefen for lovovertrædelser? Når nu EL’s byrådsmedlem Maria Sloth bliver politianmeldt for at være i strid med loven.

Der er altså forskel på sagerne i forhold til, hvornår man politianmelder folk. For mig er det klart større fejl, at folk begår lovovertrædelser, når det gælder direkte ulovligheder om omsorgssvigt på børn end at huse to uregistrerede flygtninge. 

 

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. sep. 2015 - 09:07   23. sep. 2015 - 09:10

Læserbrev

af Jesper van der Schaft, Åbyhøj