21 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der var engang en arbejdskamp

Debat

Der var engang en arbejdskamp

Traditionelle lønmodtagere og arbejdsgivere bør forstår, at vi er i samme båd, så længe vi er underkastet de multinationale selskabers diktatur styret fra EU, mener Anders Liljensøe.

Når vi ser gamle film og hører om de hårde arbejdskampe, der fandt sted mellem de fattige lønmodtagere i usle boliger, med lokum i baggården, eller landarbejdernes opslidende kår, som kæmpede for en ussel løn, de knap nok kunne leve af, og for en arbejdstid, de ønskede nedsat til 40 timer, så tænker jeg: hvem er klassekampens virkelige fjende i dag?

I 2020 ser klassekampen ganske anderledes ud. Vi ser, hvordan milliardærernes formuer flyder til skattely.

Når vi i dagens Danmark ser os omkring, så bor tømmersvend ofte dør om dør med en murermester. Spørgsmålet melder sig, er arbejdskampen slut?

Nej - Den Danske Model har med succes skabt ro på arbejdsmarkedet til gavn for såvel arbejdsgiverne som lønmodtagerne, og skabt den danske velfærd, som glæder os alle.

I 2020 ser klassekampen ganske anderledes ud. Vi ser, hvordan milliardærernes formuer flyder til skattely. Vi ser, hvordan de manipulerer milliarder i hvidvask. Og inden for EU’s grænser får multinationale selskaber tilladelse til at sælge sundhedsfarlige giftstoffer. Vi ser et EU, der ikke tillader de folkevalgtes repræsentanter i EU-parlamentet at stille forslag til gavn for befolkningerne, dette tillader de ikke-folkevalgte i EU-kommissionen ikke.

Vi ser Margrete Vestagers retssag mod Apple, som betaler 0,005 procent i skat, og som frikendes af EU’s egen domstol. Vi læser i EU’s revisionsrapport CEA, at 94 procent af Kommissionens indkomne forslag kommer fra de multinationale selskabers lobby, helt uden om de folkevalgte i EU-parlamentet.

Vi ser et Danmark, der hæfter for EU’s gigantiske lånepakker til et Sydeuropa i frit fald mod konkurs. Det værste er, at de hjemlige blå eller røde partiers strid blot er en ligegyldig camouflage for det egentlige problem, at 94 procent af EU’s vedtægter kommer fra de multinationale selskaber. Traditionelle lønmodtagere og arbejdsgivere bør forstår, at vi er i samme båd, så længe vi er underkastet de multinationale selskabers diktatur, styret fra EU.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. aug. 2020 - 16:44   26. aug. 2020 - 16:57

Læserbrev

Af Anders Liljensøe, Glamsbjerg
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).