Ole Thorbeks deltagelse i diskussionen om enhedsfront og folkefront har åbenbart til formål at give udtryk for hans ikke ukendte holdning til alt, hvad der hedder kommunisme.

Nok så væsentligt er det, at fascismen defineres og at dens rødder klargøres, ligesom dens massebasis bliver synliggjort.

Jeg synes, det er helt i orden at kalde Kominterns 7. verdenskongres’ beslutninger for en kovending (27. august). Men det er efter min opfattelse ikke særlig lærerigt for nutidens danskere alene at se på et enkelt aspekt af Dimitrovs beretning. Og at benytte ordet kovending til ikke at beskæftige sig med indholdet i øvrigt, er jo den rene strudseteknik.

For mig er det lærerige fra 7. verdenskongres derimod, at der med ord peges på de konkrete forhold i de enkelte lande, som der rejses kritik af.

Men nok så væsentligt er det, at fascismen defineres og at dens rødder klargøres, ligesom dens massebasis bliver synliggjort.

Ole Thorbek kommer med egne historiske vurderinger af strejkebevægelsen i Frankrig og fra Spanien. Men her 80 år efter begivenhederne ser jeg ikke noget formål med at være enig eller det modsatte.

Ole Thorbek giver afslutningsvis udtryk for at man kan/skal (?) skelne mellem enhedsfront og folkefront ved, om der er tale om samarbejde (aftaler) mellem politiske partier eller – ja, eller hvad?

Lige siden 1917 har der (også) blandt kommunister været uklarhed omkring overgangen fra kapitalisme til socialisme. Det er det spørgsmål, der skal skabes diskussion og afklaring af i dag. Og for marxister og kommunister kommer så også: Hvad med "proletariatets diktatur"?