I den senere tid har der været enrække indlæg i avisens spalter fra tilhængere og modstandere af Enhedslistens mulige selvstændige opstilling til næste EP valg. Nogle skribenter har boltret sig med udtryk som "partiegoisme", "at Enhedslisten er ved at udvikle sig til et nyt SF" og så videre.

Afstemningen om retsforbeholdet var næppe endt med et nej uden Folkebevægelsens indsats.

Jeg kan berolige alle med, at der til årsmødet i maj også foreligger et forslag til udtalelse om partiets holdning til EU fra hovedbestyrelsen, der ikke alene bevarer vores klare EU modstand, men også fortsat arbejder for dansk udmeldelse.

Hvad gavner modstanden?

Når jeg vælger ikke at gå ind for selvstændig opstilling denne gang, skyldes det noget så lavpraktisk som, hvad der gavner den progressive EU-modstand mest.

Tilhængerne af selvstændig opstilling argumenterer med, at vi ved sidste valg til parlamentet oplevede, at op mod 45 procent af Enhedslistens vælgere ikke stemte på Folkebevægelsen, i henhold til en analyse, der blev lavet efter valget.

Bag disse tal gemmer der sig for det første det faktum, at stemmeprocenten ved EU valg kun er godt det halve end ved folketingsvalg, og at en del af Enhedslistens vælgere ikke deler partiets synspunkter.

Folkebevægelsen er den store samlende kraft for den progressive EU-modstand, en kraft vi har så hårdt brug for hver gang vi skal stemme om de danske forbehold, hvilket vi senest så i december 2015 ved afstemningen om retsforbeholdet, som næppe var endt med et nej uden Folkebevægelsens indsats.

44 års erfaring og tre sejre

Hvis Folkebevægelsen mister sit mandat i Europaparlamentet, kan man rette frygte, at bevægelsen får overordentlig svært ved at overleve på lidt længere sigt, og derved risikerer vi at miste en kampagne-gearet bevægelse med 44 års erfaring som blandt andet har skabt tre sejre ved afgørende folkeafstemninger.

Er det muligt for Enhedslisten at overtage denne rolle? Næppe.

Enhedslisten vil som erklæret socialistisk parti have sværere ved at tale til borgerlige og socialdemokratiske EU-modstandere og skeptikere end den tværpolitiske Folkebevægelse.

Styrker en selvstændig Enhedsliste-opstilling den samlede progressive EU modstand? Næppe. Sandsynligheden taler for at et valgforbund mellem Enhedslisten og Folkebevægelsen kun kan samle stemmer til et mandat.

Mister Folkebevægelsen sit mandat, kan bevægelsen ikke deltage i nye valgkampe, før der er indsamlet over 70.000 underskrifter for at blive opstillingsberettiget igen, hvilket kan blive svært, og om ikke andet vil det tage lang tid.

Vi mister altså en vigtig allieret i TV debatter i forbindelse med nye folkeafstemninger, da kun partier og lister, der er opstillingsberettigede til Folketinget og Europa Parlamentet får taletid.

Så ud fra disse strategiske overvejelser, anbefaler jeg et nej ved urafstemningen i Enhedslisten.

Allan Krautwald er medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.