Efter at have styret min irritation, ærgrelse og nedtrykthed i over en måned blander jeg mig nu i koret af de (tilsyneladende kun få?) abonnenter, som skriftligt har udtrykt deres utilfredshed med Arbejderens nye udseende.

Jeg har holdt Arbejderen i over 20 år og er gennem årene blevet mere og mere glad for den som avis. I forhold til avisens størrelse har der været meget læsestof. Nu er avisen så blevet større, men til gengæld har den udviklet sig til et billedblad – med teknisk dårlige billeder – og med forholdsvis mindre læsestof.

Den er blevet sværere at læse, eller måske er det blot min lyst til at læse den, der er blevet mindre. Der har været adskillige dage, hvor jeg har opgivet at læse den og har smidt den væk.

Andre har nævnt, at der bliver brugt alt for meget tryksværte til meget store og ofte dårlige/ligegyldige fotos. Som for eksempel den dag, hvor man som illustration til en kommentar/et læserbrev bruger cirka en tredjedel af siden på et billede af en gummiged. Eller et bagsidebillede (Dagens foto) 6. oktober, hvor jeg næsten kun kan se en masse sort – og en skjortekrave. Kan det blive dårligere?

Det er vigtigt med en avis, der ikke er bange for at skrive om det, som andre medier undlader eller bevidst lyver om.

Eller 9. oktober, hvor siderne fire og fem er dækket af et såkaldt dronefly. Hvor meget interessant og vigtigt kunne der ikke have stået på den plads? Kan I ikke finde på noget at skrive om? Vi lever altså i en fascistoid tid, hvor der er så mange ting, der bliver fortiet og fordrejet, og hvor det er ekstra vigtigt med en avis, der -  som Arbejderen - ikke er bange for at skrive om det, som andre medier undlader eller bevidst lyver om.

Dronebilledet er samtidig et eksempel på det, andre før mig har nævnt, og som jeg har ringet til redaktionen og klaget over. Nemlig læsevenligheden eller rettere manglen på samme!

Der er steder, hvor billedet går ind over teksten og derved gør den enten ulæselig eller anstrengt. Det kan også være anstrengende at læse i de røde felter. Måske især når man som jeg, er rød-grøn farveblind. Jeg holder ellers meget af rødt. Hvis det ikke var fordi jeg i en menneskealder havde været fagligt aktiv (og er en gammel kommunist) ville jeg på nuværende tidspunkt have opsagt mit abonnement.

Jeg vil sige til redaktionen og layoutfirmaet: Om igen. Det må kunne gøres bedre.