Sahrawier fra det besatte Vestsahara lever i yderste armod i flygtningelejre i Algeriet, mens Marokko plyndrer landet, det siden 1976 har holdt besat, for dets råstoffer.

Marokkos salg af fosfat fra Vestsahara er ifølge FN i modstrid med folkeretten, fordi indtægterne ikke kommer befolkningen til gode.

I en helt ny rapport fra WSRW, Western Sahara Ressource Watch, P for Plunder (P for Plyndring) opgøres det, at værdien af de 2,1 millioner tons fosfat, Marokko illegalt solgte fra Vestsahara i 2014, er langt over en milliard kroner.

Det svarer til fem til seks gange det beløb på omkring 200 millioner kroner, det internationale samfund årligt giver i humanitær hjælp til flygtningene.

Dertil kommer værdien af en række andre ressourcer, som Marokko – i strid med folkeretten – henter ud af det besatte land.

WSRW har gennem flere år systematisk holdt øje med de skibe, der anløber havnen i hovedstaden El Aaiún og registreret deres nationalitet og destination, samt hvor meget fosfat, de medbringer.

I 2014 var Canada og Litauen de største importører - de to landes import udgjorde tilsammen over halvdelen af fosfaten fra Vestsahara. Året før var USA den største importør.

Offentliggørelse af disse data og pres på investorer i de gødningsselskaber, der køber fosfaten for at bruge den i til fremstilling af kunstgødning, betyder at nogle investorer har trukket deres penge ud af dem.

Pengene ud

Det gælder for eksempel den statslige svenske pensionsfond, AP-Fonden, der har trukket investeringer ud af virksomhederne PotashCorp og Incitec Pivot. Det samme har Danske Bank med den begrundelse, at virksomhederne importerer naturressourcer, som er udvundet i modstrid med normer for menneskerettighederne. Samme begrundelse bruger det norske forsikringsselskab, KLP, der har trukket sine penge ud af firmaet Agrium Inc.

Det etiske Råd for Norges Oliefond har begrundet, at fondet har trukket 350 millioner US dollars ud af PotashCorp og FMC Corp med, at landets ikke-fornybare ressourcer vil være tabt for landets lokalbefolkning, hvis den på et tidspunkt vender tilbage fra flygtningelejrene.

Den tyske kemikoncern BASF importerer således ikke længere fosfat Vestsahara. Det samme gælder den norske gødningskoncern YARA, der tidligere var en af de største importører. Den norske regering opfordrer norske virksomheder til ikke at købe varer, der stammer fra Vestsahara, og YARAs kommunikationsdirektør Bente Slaaten siger: "Vi håber, landet bliver befriet, så dets egen befolkning kan drage fordel af salget af fosfat. Til den tid vender vi hurtigt tilbage og modtager deres fosfat."

Også det danske rederi Ultrabulk har tidligere været i søgelyset på grund af de illegale transporter af fosfat. Rederiets både er nævnt i den nye rapport, som stor leverandør af fosfat til den canadiske virksomhed, AGRIUM INC, der er stor-opkøber af fosfat fra de besatte områder.

Marokkos salg af fosfat fra Vestsahara er ifølge FN i modstrid med folkeretten, blandt andet fordi indtægterne fra salget ikke kommer landets befolkning til gode.

Hemmelig jura

Det marokkanske fosfatfirma, OCP, Office Chérifien des Phosphates, har bedt flere internationale advokatfirmaer, blandt andet Covington & Burling, om at forsvare udvindingen af fosfat.

Det gør de også, men både de og OCP nægter at udlevere den juridiske redegørelse, OCP bruger til at legitimere eksporten af Vestsaharas råstoffer. Også WSRW har forgæves forsøgt at få udleveret advokatfirmaernes juridiske vurdering.

Ingen lande i verden anerkender Marokkos besættelse af nabolandet Vestsahara, mens flere end 70 lande anerkender Vestsahara som et selvstændigt land.