Jeg deltog lørdag den 23. august i demonstrationen mod det nazistiske parti, SVP, også kendt som Svenskernes Parti, i Malmø. Det var en af mine første store demonstrationer, og jeg er forarget, rasende og chokeret over politiets åbenlyse og skandaløse fejlhåndtering af situationen.

Jeg er vokset op med en illusion om, at politiet er der for at beskytte og skabe tryghed, men jeg følte mig langt fra tryg ved politiet og dets metoder.

Til at starte med har hundene mundkurve på, men mundkurvene bliver fjernet, og de er klar til angreb. 

Fra vi ankommer til pladsen, bliver vi modtaget af store mængder af politi. De går to og to, og fra tid til anden udvælger de sig et mål og kropsvisiterer folk. Politiet er kampklar og bevæbnede, men de smiler... og det gør de, lige indtil de ikke gør det længere.

Vi står klapper og rusker lidt i hegnet, der omgiver det podie, SVP holder deres nazistiske vælgertale, politiet smiler og snakker til demonstranterne og man bliver lidt forvirret over deres fremtoning.

Lige pludselig og ud af det blå forsvinder smilet og kniplen, der nærmest ligner et baseballbat, bliver trukket. En mand ikke langt fra mig bliver trukket ind over hegnet af fire politimænd uden at have gjort andet end tidligere.

Bagefter kommer smilet frem igen, og man bliver tysset på af politiet, som om man var et lille barn. Deres attitude får en til at tænke - ej ups, det var nok også lidt min skyld...

Så lige pludselig er dyrene der: politihunde, der intet reelt formål har, står frådende inde bag hegnet og trækker i snoren for at komme ud til folk. Til at starte med har de mundkurve på, men mundkurvene bliver fjernet, og de er klar til angreb.

Cirka 10 heste kommer først travende ind blandt folk, for at få dem væk fra hegnet, og bliver selvfølgelig skræmt over alle de mennesker og over de kanon-slag, der sprænger en gang i mellem. En af politimændene har svært ved at kontrollere det store dyr, som stamper skræmt ud imod folkene, der står omkring.

Lidt senere kommer de igen og denne gang ikke i et kontrollerbart tempo; nej, de kommer hæmningsløst galoperende ind gennem folkemængden, som består af både børnefamilier, sortklædte unge og midaldrende mennesker, som synger imod nazismen.

Ingen tages der hensyn til, de rider som det passer dem, mens de slår om sig med noget, der mest af alt ligner hestepiske.

Efterfølgende må to af mine venner på skadestuen, for at blive behandlet for de hovedskader, de har fået efter slag fra politiets knipler.

Hvad jeg ellers så som en fredelig demonstration mod den nazistiske propaganda, udviklede sig til noget, som jeg mest af alt oplevede som en magt-demonstration fra politiets side.

Jeg fortryder bestemt ikke at jeg deltog eller bebrejder nogle af demonstranterne for at være aggressive, for nej, jeg mener ikke, at det var vores skyld.

Jeg er vred over, hvor hæmningsløst politiet med våben, heste, hunde og biler angreb civile i en, hvad jeg opfatter som, anmeldt, fredelig og vellykket demonstration - og med et smil på læben mens de gjorde det!

Det var ikke okay og kampen fortsætter!