DF har igen og igen sagt, at de vil fremme en øget kystsikring i Danmark. Da partiet så endelig fik en konkret invitation hertil, stak de halen mellem benene.

Det er fuldstændig uforståeligt, at DF foretrækker, at vi nu igen skal afvente flere ministerielle rapporter.

Torsdag den 26 januar debatterede vi i Folketinget Enhedslistens og Alternativets forslag om en national kystsikringsstrategi med statslig medfinansiering fra en kystfond. Et konkret forslag om politisk handling som opfølgning på regeringens egen kystanalyse. De røde partier støttede intentionerne i forslaget, der dermed kun manglede opbakning fra regeringen eller fra DF.

Regeringen først. Det var et blankt afslag. Eller som Venstres ordfører præcist udtrykte det: "Som ministeren siger, går man nu i tænkeboks og samler op på erfaringerne, og så vil man komme med nogle udspil. Det må vi så afvente og se".

Regeringens svar til de mange borgere og borgmestre, som har efterlyst handling – ja de spises af regeringen nu af med, at vi lige igen skal afvente endnu en rapport, selvom den foregående er fuldt tilstrækkelig.

Kystanalysen anviste netop hvilke udfordringer, vi står overfor. Stigende vandstand og hyppigere og kraftigere storme skaber et øget pres på udvalgte områder, hvor det er nødvendigt med helhedsorienterede og sammenhængende løsninger. Det er uholdbart med små lokale løsninger, der blot skubber problemet over til naboen eller nabokommunen. Nej, det er et nationalt ansvar og med en statslig medfinansiering. Så det ikke alene er tilfældig lokal økonomi, der afgør, hvor der kystsikres, og hvor man ikke har råd.

DF følger regeringen

Så alle jer, der frygter den næste storm, borgerne på Anholt, i Nordvestvendsyssel og Sydøstsjælland og andre steder i landet, får ikke nogen hjælp fra regeringen. Enten mener regeringen, at der ikke er noget problem den skal se på, eller også kan den ikke lide de løsninger, som deres egen gennemførte kystanalyse peger på. Og altså heller ikke lide den løsning, som den røde blok peger på, og som indebærer, at staten skal have et større ansvar for kystsikringen rundt om i landet.

Men regeringens negative holdning til at tage ansvar kunne så være ligegyldig, hvis DF ville holde ord, og medvirke til handling nu. Så var der nemlig et folkeringsflertal, som regeringen måtte følge uanset, hvad den selv mener.

Til min overraskelse valgte DF imidlertid regeringens tænkeboks, frem for at støtte Enhedslistens og Alternativets forslag om et statsligt medansvar for at skabe helhedsorienterede løsninger. Det DF, der om nogen har været frontkæmper i hele diskussionen om kystsikring. Det er fuldstændig uforståeligt, at DF foretrækker, at vi nu igen skal afvente flere ministerielle rapporter.

Så nu er der kun at håbe på et hurtigt valg, så et nyt rødt flertal kan trække i arbejdstøjet – også med en national styret kystsikring – mens vi alle samtidig håber på, at det varer noget, inden den næste storm rammer.