Den tredje december gav det danske folk Folketingets partier og regeringen en klar besked. Et flertal af vælgerne sagde nej til mere af "gammelpartiernes" planer om en stor forkromet union. Nu må det stoppe. Men de fatter det ikke.

Uden for Christiansborg sker der noget. Blandt folket. Blandt ungdommen. Modstanden mod gammelpartierne vil tage til. 

Men hvad nu? Nu venter vi på landets statsminister. I hans første kommentatarer til afstemningsresultatet tyder hans ord på, at han ganske vist har lagt mærke til, at folket har sagt nej til hans planer, men at han opfatter dem, som om de i virkeligheden har sagt ja. Men, siger han – nu vil han indkalde partierne for at finde ud af, om de er enige med ham i denne tolkning. Som stemningen er på Christiansborg, så er de det nok.

Høringsrunden starter på mandag, hvor nej-partierne et efter et vil blive kaldt til statsministeriet. Enhedslisten vil være de første, der bliver sendt tilbage til deres pladser, og til sidst vil kun Dansk Folkeparti være med ved bordet med indflydelse. Et par stykker af de øvrige ja-siger-partier vil måske sidde der og nikke lidt til beslutningerne.

Vi får ikke et nyt folketingsvalg eller en ny EU-afstemning om noget som helst. I hvert fald ikke sådan lige inden for den nuværende regerings levetid. Egentlig burde en regering træde tilbage, når den er i den situation, som Løkke er i nu, men han bliver arrogant siddende.

Danmarks kommende EU-politik vil i den nærmeste fremtid blive dikteret af Dansk Folkeparti, der for tredje gang har givet Venstre en ordentlig blodtud. DF-forhandlerne vil ikke nøjes med et par grænsebomme og seks forkølede grænsebetjente med et par vovhunde. De vil kræve dyb indflydelse og ministerposter.

Men uden for Christiansborg sker der noget. Blandt folket. Blandt ungdommen. Modstanden mod gammelpartierne vil tage til. Der er en bevægelse i gang, en bevægelse, der stadig bliver mere og mere tydelig for hver dag, uge eller måned, der går. Den bevægelse er vi allerede med i, og vi skal blande os endnu mere. Sige mange ord rundt omkring på de danske arbejdspladser og undervisningssteder, ja, i det hele taget hvor mennesker mødes.

Måske kan vi nå frem til den endelige EU-afstemning, før vi ved af det?