Man kan vælge at se programmer som, “Den dag, de fremmede forsvandt” som udtryk for DR's indskrænkethed og journalistiske automatreaktion, men det begynder at ligne en opslutning i en kampagne mod arbejdsløse og mennesker på overførselsindkomst.

Jeg er ved at miste tålmodigheden over denne tendentiøse hetz.

Man kan vælge at ignorere det med en hovedrysten over en middelklassetænkning, der udgrænser underklassens livsvikår som personlige brister, og som breder sig med stereotyper som Dovne Robert og Fattig-Carina, og med generaliserende snusfornuft, gældende som debatskabende journalistik.

Men jeg synes, det er værd snart at overveje, om nok ikke er nok. Jeg er ved at miste tålmodigheden over denne tendentiøse hetz og den uimodsagte præmis, at overførselsindkomsterne er for høje, og holder mindstelønnen udenfor konkurrence - det som hedder, "at det skal kunne betale sig at arbejde".

At arbejdsløsheden skal udnyttes til at sænke mindstelønnen. Eller som en økonom, tilknyttet Cepos smagfuldt sagde for snart længe siden, "Der er nogle, der kun tjener en løn ind på 60 kroner i timen". I den politiske kamp om sandheden, dagsordenen, ser det ud til, at de licensbetalte medier har valgt side. Af dumhed eller med ondsindet fortsæt.

Jeg synes, det er værd at overveje en kollektiv protest, måske i form af en underskriftindsamling, over denne ensidige kampagne.