15 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DR hetzer mod arbejdsløse

DR hetzer mod arbejdsløse

DR`s dokumentarprogrammer skader folk på overførselsindkomster. Tre programmer giver groft sagt associationer til forgange tiders forfølgelser af jøder.

Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er i høj grad ramt af krisen. Men det ser DR stort på. De ledige fremstilles i mange udsendelser som dovne nassere, der hellere vil være på overførselsindkomst. Her fra en demonstration på Rådhuspladsen i København mod arbejdsløshed i 2013
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Den måde, som DR fremstiller de ledige på i programmet "Den dag de fremmede forsvandt", er helt ude af trit med virkeligheden; de ledige bliver fremstillet som nogen, der ikke gider arbejde.

Det er åbenbart lettere at sparke nedad end at sparke efter de store virksomheder, der flytter deres arbejdspladser til udlandet.

DR's vinkling af programmet er helt skæv. Deres fokus burde være på det rengøringsfirma, som ingen overenskomst har, og som tilbyder meget ringe arbejdsvilkår for deres medarbejdere. For eksempel ingen handsker men farlige kemikalier. Samt et alt for højt tempo, som nedslider de ansatte i løbet af ganske få år.

I Landsforeningen Lediges Vilkår mener vi, at det er helt ok at takke nej til et sådant job som ledig. Ellers er alle de år med opbygning af et stabilt arbejdsmarked med ordnede forhold for ansatte jo fuldstændig spildt.

Blok på bistand

I programrækken "Blok på bistand" følger vi nogle kontanthjælpsmodtagere, som har mange andre problemer, end at de bare mangler et job. Nogle er syge, uarbejdsdygtige, har uoverskuelig gæld med mere.

DR giver et meget unuanceret billede af gruppen kontanthjælpsmodtagere. Gruppen tæller altså også velfungerende kontanthjælpsmodtagere, som netop bare mangler et job.

Da dagpengeperioden er forkortet så meget, er det overvejende resursestærke ledige som falder ud nu. Netop fordi de ikke har været så længe i systemet. Men det samlede billede bliver, efter DR's program, at kontanthjælpsmodtagere er nassere eller ynkværdige. Alt efter hvad man nu er til.

Farvelfærd

Programserien "Farvelfærd" sætter blandt et hold almindelige danskere til diskussion, hvor der kan spares bedst i det offentlige. Er det blandt de ældre, handicappede eller andre grupper på overførselsindkomster.

Programmet fremprovokerer en tese om, at disse samfundsgrupper er omkostningstunge og altså en belastning for samfundet. Der er allerede nu fysisk eller psykisk syge, som bliver hjemme, fordi de skammer sig over at ligge samfundet til last.

Det er åbenbart lettere at sparke nedad end at sparke efter de store virksomheder, der flytter deres arbejdspladser til udlandet eller som importerer billig arbejdskraft. Men de er dog langt skadeligere for samfundet, da de forhindrer danske arbejdere i at tjene penge.   

Er der en overordnet dagsorden? Er der nogen partier, organisationer eller andre, som forsøger at fremprovokere bestemte holdninger i befolkningen for eksempel gennem mediet DR? Nogle som mener, at velfærdssamfundet nemt kan undværes?

Det er et tegn på, at samfundet bevæger sig hen imod at være både udemokratisk, ulige, fordømmende og fordomsfuldt. Det er dog for sølle!

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2014 - 09:38   05. dec. 2014 - 09:40

Læserbrev

af Helle Nielsen, Randers, formand for Landsforeningen Lediges Vilkår