Per Hørning (PH) stiller i Arbejderen den 5. marts nogle spørgsmål til undertegnede. Anledningen er, at jeg i et læserbrev i Arbejderen den 27. februar kritiserede Nikolaj Villumsen (NV) for borgerlig konsensustænkning i forbindelse med angrebet på Krudttønden og en synagoge i København (Arbejderen den 18. februar).

Hvad er borgerlig konsensustænkning i denne sammenhæng? 

I centrum er tesen om, at vi alle står sammen og har fælles værdier, vi skal værne om. I et kapitalistisk klasse- og udbytningssamfund vil borgerskabet i krisetider arbejde hårdt for at hindre en opblussen af klassekampen og søge at tage arbejderklassen i sin favn med søde ord: Vi står sammen om vores fælles demokratiske værdier (underforstået: den eksisterende borgerlige discountudgave).

Det klister har Nikolaj Villumsen ikke undgået.

Var det terror?

Er de af Omar begåede drab en terrorhandling? Det giver jeg udtryk for i læserbrevet. PH's benægtelse er på sin plads. Der findes ingen almindeligt anerkendt definition af begrebet. I den danske terrorlovgivnings definition tales om "forsæt til at skræmme en befolkning", "ødelægge ... grundlæggende politiske ... strukturer", hvor resultatet er "alvorlig skade" for et "land eller en international organisation".

Men hvad var Omars forsæt? Den unge mand blev dræbt under attentatet og har, mig bekendt, ikke efterladt sig nogen erklæring om sine hensigter. Og har hans handlinger den tungtvejende karakter, formuleringen lægger op til?

At retsvæsenet til enhver tid ville vride den derhen, behøver vi ikke at være i tvivl om. Vi har set, at terrorlovgivningen er myndighedernes tag-selv-bord til bekæmpelse af holdninger og gerninger, der peger væk fra kapitalismen og NATO.

Terrorlovgivningen er et tag-selv-bord til bekæmpelse af holdninger og gerninger, der peger væk fra kapitalismen og NATO.

Skal man prøve at finde forudsætninger for Omars forbrydelse, mener jeg til gengæld ikke, det har betydning, om handlingen kaldes terror, mord eller noget tredje. Hvad i hans situation kan have bidraget til at begå de desperate handlinger?

Spørgsmålet kan ikke bortforklares med eventuel psykisk sygdom. Her nævner jeg i læserbrevet:

Mangel på arbejdspladser, især for indvandrere og deres børn, dårlige sociale forhold i ghettoerne og Danmarks medvirken i USA’s imperialistiske krige i lande, hvorfra en stor del af indvandrerne kommer. Læg mærke til, hvad det var for mål, den unge havde søgt sig.

Det var ikke et møde om dansk guldalderkunst, men et møde med en kunstner, der nedgør islam. Og menigheden, der blev angrebet, var jødisk, ikke buddhistisk. Uden al tvivl blev menigheden, ganske vist uretfærdigt, ramt af Israels forbryderiske politik mod palæstinenserne.

En skarpere formulering

PH’s sidste spørgsmål handler om, hvad jeg så synes, NV skulle have sagt i stedet for det, han sagde. Mit svar er: Det er rigtig fint, at NV kræver, at vi skal værne om vores etniske og religiøse minoriteter. Men han kunne måske have fået følgende med:

"Et Danmark, der ikke fører krig i Mellemøsten til forsvar for amerikanske interesser, et Danmark, der giver Dansk Folkepartis indvandrerfjendtlige holdninger en kold skulder, et Danmark uden ghettoer, et Danmark med nok af gode uddannelses- og arbejdspladser for unge, vil have alle chancer for at undgå ulykkelige begivenheder, som dem, vi her har set. 

Det er mit partis politik at arbejde på det grundlag og med socialismen som det endelige mål". 

Det ville, tror jeg, på ingen måde gå uden for de rammer, Enhedslistens program afstikker, og er godt i tråd med NV’s bemærkning om, at "terroristen ... er et produkt af Danmark".

Redaktionen anser hermed dialogen mellem Per Hørning og Anders Bjerre Mikkelsen for afsluttet.