07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DR's ydmygende journalistik

DR's ydmygende journalistik

Danmarks Radio er efterhånden kendt for at producere nedladende og arrogante tv-udsendelser, som udleverer fattige, syge og arbejdsløse.

Så har DR gjort det igen. Endnu et "unikt" billede af Under-Danmark i form af den nye dokumentar "Fattig eller forkælet."  Nu kan seerne atter en gang svælge i både aftenkaffen og deltagernes nød og elendighed. Blive rørte eller forargede. 

Nu kan seerne atter en gang svælge i både aftenkaffen og deltagernes nød og elendighed. Blive rørte eller forargede. 

DR gjorde det i dokumentarserien "Asger og de langtidsledige" fra 2013. Her ser vi, hvor forkælede og kræsne ledige kan være. Når nu den gode Asger Aamund så gerne vil hjælpe de  ledige i job. Ja, så nægter de sørme at inseminere grisene hos en svinebonde!

Eller i dokumentaren "Den dag de fremmede forsvandt" fra 2014. Her har DR totalt mistet fokus. Man overser, at rengøringsfirmaet, hvor en ledig dansker bliver tilbudt arbejde, hverken har overenskomst eller ordnende arbejdsvilkår.

"Blok på Bistand" fra 2015 fremstiller et højst uskønt billede af folk på overførselsindkomster; de er omkostningstunge og en belastning for samfundet.

I DR's nyeste påfund møder vi 47-årige Heidi, som har været kontanthjælpsmodtager i syv år.

Journalisten stiller det yderst intelligente spørgsmål, hvorfor hun ikke bare går ud og finder et arbejde. Heidi fortæller om sine skavanker, blandt andet dårlige arme, som hun har fået ved for tunge løft på en kølefabrik. Her burde journalisten grave et spadestik dybere; hvad gør folk syge på vores nedslidende og tempofyldte arbejdsmarked?

Heidi må flytte fra sin for dyre lejlighed. Hvorfor undersøger DR ikke boligmarkedet? Her hænger de billige boliger til folk med lave indtægter ikke på træerne.

Amina, som er flygtning fra Syrien, står til at miste sin integrationsydelse, hvis hun ikke opfylder 225-timers-kravet. Hun taler ikke dansk. Men DR undersøger ikke, hvorfor hun efter halvandet år i DK stadig ikke er blevet tilbudt sprogundervisning.

Mit forslag til en ny dokumentarserie: DR undersøger jobmarkedet og finder højst sandsynligt ud af, at der ikke eksisterer hverken fuldtids- eller halvtidsjob til de fire kontanthjælpsmodtagere, vi møder i programmet.  

Deltagernes budget bliver udpenslet. "Hvorfor holder du ikke bare op med at ryge?" "Hvorfor sælger du ikke bare din gamle bil?"

Endnu et forslag til en dokumentar: DR undersøger i klimaets og miljøets navn folk med høje indkomster og deres budget for energiforbrug: Den rigeste femtedel bruger nemlig i gennemsnit cirka dobbelt så meget el, varme, gas, brændsel, benzin og diesel som den fattigste femtedel.

Eller DR kunne tage en kigger på skatteunddrageres budget: Hvor meget af deres formue forsvinder i skattely?

"Fattig eller forkælet"! Selve titlen er en hån. Absolut ingen på offentlige ydelser er forkælede!  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. mar. 2017 - 08:56   02. mar. 2017 - 09:00

Læserbrev

af Helle Nielsen, Randers, folketingskandidat for Enhedslisten