I Sydeuropa og andre steder kan venstrefløjen samles i en enhed mod reaktionære, borgerlige kræfter. Enhed er naturligvis ikke enighed, men en samling om retfærdighed og social lighed i samfundet.

Det kniber desværre i Danmark med denne venstreenhed, på trods af at vi har en del venstreorienterede partier, grupperinger og fagforeninger. Det virker mest af alt som om, vi på venstrefløjen er mest interesserede i os selv, og vi er gode til at finde fejl hos andre på fløjen.

Der er mange mennesker, der slås med sociale udfordringer, som venstrefløjen aktivt kunne forholde sig til.

I den forbindelse snakker vi ofte om fortiden, og den bliver nemt en blokering for en enhed. I mine unge dage blev der ofte henvist til Eduard Bernstein (1850-1932) som en af dem, der har formuleret en socialdemokratisk ideologi. Kort fortalt så mente han, at bevægelsen var alt og målet intet.

Det er vist ikke helt forkert, at en del partier i dag på venstrefløjen er vældig optagede af deres organisations interne liv, ingen nævnt ingen glemt. Og mange af aktiviteterne er præget af intellektuelle diskussioner, mindre end de udfordringer som mange mennesker har.

Jeg har siddet tre et halvt år i en kommunalbestyrelse og må konstatere, at der er mange mennesker, der slås med sociale udfordringer, som venstrefløjen aktivt kunne forholde sig til.

Mange af disse mennesker foretrækker i stor udstrækning de højrenationales enkle sprog og lette løsninger. Jeg mener ikke, vi på venstrefløjen formår at tale i et sprog, som befolkningen forstår, og som sagt, vi har travlt med os selv. Vi kan blive bedre til at fremføre vort sprog og fremtræden, og vi burde også kunne være mere aktive i forhold til de nære problemer. Og høflighed skader ikke.

Studier af Facebook bekræfter, at der er en del på venstrefløjen, der ikke helt har forstået dette. Fordi synspunkter bliver fremført kraftigt, klart og tydeligt med eder og forbandelser, så er de jo ikke overbevisende.

Hans Scherfig udtalte en gang, at man skal sige sandheden listigt, hvilket jeg mener, vi skal overveje meget kraftigt. Mange og særligt unge er meget interesserede i at deltage i konkrete aktiviteter, for eksempel for solidaritet med forskellige grupper, mens det virker som om, at få er interesseret i kampen om kommaets placering.

Det er ikke diskussionerne, vi skal vinde, men vi skal vinde folk for vores ideer. Der bliver også redet en del kæpheste på venstrefløjen, hvilket kan blokere for udvikling af en enhed.

Ønsket om en politisk enhed handler naturligvis ikke om en sammenslutning af for eksempel partierne. Det er nok lidt af en umulig opgave, men det vil være nødvendigt at skabe en aktiv, venstreorienteret politisk enhed, der med engagement og begejstring kan give den blå bølge reel modstand. Alt andet vil være uansvarlig uansvarlighed.