Når man i dag oplever, at en amerikansk præsident bomber i Syrien, inden der hentes et officielt FN-mandat, og danske politikere istemmer stående applaus for handlekraftighed, så er nok nok!

Hvad kan der ikke ske med en præsident, som skifter mening som vi andre skifter underbukser?

Når man tillader sig at påpege, at Trump selv var imod bombning, mens Obama var præsident, så kan man frygte, at vi alle bliver til grin, hvis ingen tør tage bladet fra munden af frygt for at blive kaldt venstreorienteret naivt fjols.

Det er på høje tid at minde politikerne om, at der følger et ansvar med det at stille op til politiske roller i demokratiets tjeneste.

Totalitære samfund kan hurtigt ende med at blive lige så slemme, som de kræfter, de påstår at ville bekæmpe, og selvom det tydeligvis er populært at skyde budbringeren, så er det på høje tid at minde de ærede politikere om, at der følger et ansvar med det at stille op til politiske roller i demokratiets tjeneste.

Der må og bør siges fra frem for denne næsegrus beundring, som kan ende med at gentage de fejl vi så i Irak, Afghanistan med videre.

Vi må ikke destabilisere hele verden, bare fordi vi forbigår de spilleregler, vi for længst har etableret, hvor FN må og skal være en garant for enighed før enkeltlande begynder at handle på egen hånd i et forsøg på at spinne opmærksomheden væk fra andre problemer.

Jeg undrer mig noget over, at vi den ene dag får at vide, at der var tale om, at den syriske regering havde bombet et oprørslager af kemiske våben, hvorefter der bliver stille i kort tid, og så er det en amerikansk præsident, som i forvejen i hele sin periode som kandidat viste manglende sans for at håndtere sin vrede, der nu får applaus for noget, som bestemt ikke er kønt.

Forkortet af redaktionen