I sin præsentation af Trumps ministre oplyste dagbladet Information fornylig, at den nye amerikanske udenrigsminister i sin tid som ExxonMobils præsident "underskrev Exxons aftale med Rusland om at bore efter olie og gas i Det Arktiske Hav. Da aftalen i 2014 blev blokeret som led i Vestens sanktioner mod Rusland, kritiserede Rex Tillerson sanktionspolitikken".

Er vi vidne til en ny blanding ekstremt aggressive cocktails, når Arktis for alvor skal udplyndres – i stedet for at disse fælles oliereserver bliver under jorden?

Når han nu sidder i Donald Trumps regering, der er erklæret modstander af sanktionspolitikken, vil rovdriften i de arktiske egne nok ikke lade vente på sig.

Dette kan ikke kun føre til uoprettelige miljømæssige skader, men truer også den multicentriske geopolitiske nyordning, der er ved at opstå: Når Tillerson følger sit kabinets anti-kinesiske grundholdning og udelukker Kina fra arktis-eventyret, kan det komme til skærpet konflikt med Østens nye supermagt.

Olieselskabet Texaco leverede næsten al benzin til Francos tanks og hjalp med logistikken på havet 

I sin bog fra sidste år om den spanske borgerkrig "Spain in our hearts" skildrer historikeren Adam Hochschild, hvad indblandingen af olieselskaber i historiske konflikter kan føre til: Olieselskabet Texaco leverede næsten al benzin til Francos tanks og hjalp med logistikken på havet – både for at fremme importen til Francos oprørshær og for at ødelægge leverancerne til republikanerne.

Amerikansk olie virkede i dette forspil til Anden Verdenskrig sammen med Tysklands luftvåben, der bombede Guernica.

Er vi vidne til en ny blanding af den slags ekstremt aggressive cocktails, når Arktis for alvor skal udplyndres – i stedet for at disse fælles oliereserver bliver under jorden?