Justitsminister Pind har med sine udtalelser på grundlovsdagen om forbuddet mod DKP i 1941 sat sig selv i bås med med dem, som dengang uden skrupler brød Grundloven for at gøre besættelsesmagten tilfreds.

Det landsforræderiske samarbejde mellem den danske regering og besættelsesmagten fik for mange en dødsdoms virkning.

Det landsforræderiske samarbejde mellem den danske regering og besættelsesmagten, og den deraf følgende fængsling af kommunisterne den 22. juni 1941 – i praksis gennemført af dansk politi i nært og venskabeligt samarbejde med Gestapo – det samarbejde fik for mange en dødsdoms virkning.

Mordene foregik i kz-lejrene – for kommunisternes vedkommende i udryddelseslejren Stutthof i Polen. 

Men bagmændene sad på Christiansborg. "De ligger, som de har redt", sagde daværende statsminister Stauning og daværende justitsminister Thune Jacobsen om arrestationerne. Den konservative leder og Mussolini-tilhænger, Ole Bjørn Kraft, svang sig i forbindelse med vedtagelsen af "Kommunist-loven" i august samme år til, "der ikke plads til den slags tidsler i Danmarks have".

Dengang gik man til grænsen af Grundloven, mener Søren Pind i dag. Man forstår, at denne gang – hvis hr. Pind får magt, som han har agt – vil han ikke have skrupler med at gå skridtet videre – hvis han anser det for nødvendigt!

"I dag står vi ved afgrundens rand – i morgen går vi et skridt videre". Det synes at være den nuværende regerings motto og med den den nuværende justitsminister Søren Pinds.

Hold øje med den mand. Han er farlig for freden, og han er farlig for resterne af det danske demokrati.