15 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En flygtning banker på

En flygtning banker på

Den nye dansker skal behandles på lige fod med alle andre danskere med hensyn til uddannelse og arbejde.

Hvad vil vi egentlig med flygtningene, spørger alle fra menigmand til meningsdanner. Som både social og demokrat vil jeg prøve at give et - for mig - indlysende svar.

Når en flygtning banker på vores dør og beder om hjælp, skal vi byde indenfor og fortælle om vores land på godt og ondt. 

Når en flygtning banker på vores dør og beder om hjælp, skal vi byde indenfor og fortælle om vores land på godt og ondt. Herefter skal den nye dansker på lige fod med alle andre danskere have lavet en handlingsplan for fremtiden med blandt andet danskundervisning og uddannelse eller opkvalificering og tilpasning af den uddannelse, som personen måske allerede er i besiddelse af.

Besøg til arrangementer på de lokale kultursteder samt hos de interesserede foreninger er også vigtigt for en fælles forståelse. Ikke mindst møder med lokale politikere og landspolitikere vil bedre kunne give en oplevelse af vort demokrati og nærhed.

Der skal selvfølgelig være lærepladser til alle både danskere og flygtninge, som skal sikres via sociale klausuler i forbindelse med alt offentligt og overenskomstdækket arbejde. Samtidig skal alle vore politikere, uanset partifarve, leve op til grundlovens ord om, at enhver har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger tilværelsen.

Når nu det hele kun handler om den gode investering og om at have råd, vil jeg mene ovennævnte opfylder begge dele fuldt ud.

At være demokratisk valgt er overfortolket, når det gælder visioner for hele folket.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jan. 2016 - 09:57   22. jan. 2016 - 10:00

Læserbrev

af Klaus Jensen, Randers