17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En god europæer er en EU-modstander

En god europæer er en EU-modstander

Denne gang er der gode muligheder for Folkebevægelsen mod EU. Hvis man er EU-modstander og ikke fremmedhader, så er der kun Folkebevægelsen at stemme på.

Vi må gøre alt for, at befolkningen klart ser sammenhængen mellem EU-medlemsskabet og den aktuelle smadring af overenskomster og velfærdsrettigheder. Her er det Folkebevægelsen i Aarhus, der er på gaden.
FOTO: PN
1 af 1

Om knap to måneder er der valg til EU-parlament og folkeafstemning om patentdomstolen. Valgresultatet vil uden tvivl slå nogen søm i med hensyn til den politiske udvikling, som er i gang i øjeblikket, og dermed få store politiske konsekvenser mange år frem.

Hvem vinder så valget? Det er ikke svært at se, at den igangværende debat om såkaldt "velfærdsturisme" og social dumping har pustet gevaldigt til EU-skepsisen, og ja-partierne - med SR-regeringen i spidsen - er kommet ud på dybt vand.

De herskende lag og deres medier prøver at fremmane et billede af, at enhver, der siger nej til EU's åbne, indre marked, i virkeligheden er en nationalistisk fremmedhader.

Det er heller ikke svært at se, at Dansk Folkeparti bliver båret frem og promoveret som aldrig før. Messerschmidt står til et brag af et valg, medmindre han er blevet kvalt i en mikrofon forinden...

Men hvad gør den progressive EU-modstand? Potentialet for Folkebevægelsen mod EU ved dette valg er kæmpestort: enhver EU-modstander eller -skeptiker, der ikke er fremmedhader, har kun Folkebevægelsen at stemme på denne gang!

Netop derfor prøver de herskende lag og deres medier at fremmane et billede af, at enhver, der siger nej til EU's åbne, indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed, i virkeligheden er en nationalistisk fremmedhader.

Jeg synes, der er for mange, der for tiden "stikker piben ind", på grund af denne hetz. Men sandheden er, at vi ikke kan stoppe denne hetz, før vi går åbent op imod den og viser konkret, at unionsmodstanden i Danmark er enorm, og den er bred, progressiv og ikke fremmedfjendsk.

Det skal blive så synligt som overhovedet muligt i de kommende uger, og det har vi alle et ansvar for.

Hver dag  bringer nye afsløringer af, hvordan EU´s regler for det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed er uforenelig med det solidariske og skattebaserede velfærdssystem, som vi har tilkæmpet os i dette land.

Det er en debat og nogle frustrationer, som er hobet op i befolkningen gennem lang tid, og især siden 2004. Det er ingen døgnflue. Tiden er kommet til at tage en mere principiel debat om konsekvenserne af vores EU-medlemsskab.

Derfor synes jeg heller ikke, at Enhedslisten bør stille forslag til, hvordan man kan finde veje udenom "problemet med EU´s regler for vandrende arbejdskraft". Regeringen må redde sin egen røv.

Det afgørende nu er ikke det parlamentariske spil og politiske handler, men at gøre alt for, at befolkningen klart ser sammenhængen mellem EU-medlemsskabet og den aktuelle smadring af overenskomster og velfærdsrettigheder.

Hvis ikke der bliver skabt klarhed i dette, så vinder Messershmidt og kompagni valget.

Vores vigtigste bidrag til den internationale solidaritet og den globale arbejderklasses kamp, er at forsvare de positioner, vi har vundet her i landet mod kapitalens angreb.

Samtidig skal vi yde al den solidaritet, vi overhovedet formår, når polske, græske, spanske, tyske arbejdere rejser kampen for at forsvare levevilkårene i deres lande.

Enhver arbejderklasse har de stærkeste handlemuligheder på det nationale plan, og det er vi forpligtet til at bruge. Ellers har kapitalen jo frit spil til at "køre skruen mod bunden".

Fornylig sluttede en tidligere, nu frafalden EU-skeptiker et debatmøde med at sige, at "Danskerne skal være gode europæere"...

Men en "god europæer", der vil de andre europæiske folk det bedste, - det er netop en EU-modstander.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2014 - 09:42   03. apr. 2014 - 09:43

Læserbrev

af Karen Sunds, Mørke