Lad os prøve at tænke os følgende:

Person A har haft indbrud i sit hjem, og nabo B er under mistanke. Politiet efterforsker sagen nøje og kommer til det resultat, at der ikke kan rejses sigtelse med B.

I nabolaget tror alle alligevel, at det er B, der er tyven. Der snakkes, telefoneres og mailes om det i en uendelighed. Og en dag sender så nabo C et læserbrev til lokalavisen, hvori han konstaterer, at det "naturligvis er nabo B, der har lavet det indbrud".

 "Faktuelt grundlag" lyder sagligt, men virker som dække over, at der ikke er noget grundlag. 

Nabo B anlægger nu injuriesag med nabo C. Men overraskende frifinder retten nabo C, selv om C ikke kan føre sandhedsbevis. Retten anser nemlig politiets resultatløse efterforskning og den megen sladder i sagen for at være et "faktuelt grundlag" for C's beskyldninger mod B.

Meget kort fortalt ser det ud til at være den her beskrevne form for "jura", som landsretten har gjort brug af i Jørgen Dragsdahls sag mod Bent Jensen.

Udtrykket "faktuelt grundlag" lyder så sagligt, men virker som et dække over, at der netop ikke er noget grundlag. Udtrykket findes jo heller ikke i injurielovgivningen.