07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

For en stærkere enhed i arbejderklassen

For en stærkere enhed i arbejderklassen

Hvis offensiven skal vendes i Danmark imod nedskæringerne fra kommunerne og staten, så må der anderledes konsekvent tænkning til. Kommentar til artikel i Arbejderen 23. januar, "Slår ring om fyrede".

Det er en principiel kamp, når en række lokale fagforeninger forsvarer valgte tillidsrepræsentanter mod Mariagerfjord Kommunes fyring af 4 tillidsrepræsentanter.

Men det er også en principiel kamp at forsvare de øvrige 38 ansatte mod de samme fyringer som kommunen begrunder med nedskæringer på 123 millioner på 2019 budgettet.

Arbejdsgiverne - private og offentlige - har for længst helt droppet klassesamarbejdstaktikken til fordel for en brutal offensiv.

Der er tale om et ikke bare lokalt angreb på fire tillidsrepræsentanter, men på en større gruppe kommunalt ansatte og på hele den lokale arbejderbefolknings velfærdsgoder. Der er tale om intet mindre end en global klasseoffensiv som netop nu besvares af de Gule Veste i Frankrig og i Danmark ledes af regeringen og udføres med hjælp fra kommunal politikerne. 

Den begyndende enhed

Hvis den begyndende, prisværdige enhed i arbejderklassen skal udvikles til et virkeligt relevant afgørende nødvendigt klasseinstrument i forsvar for vores klasse, så skal enheden trænge dybt ned og bredt ud.

Det kræver at hver kamp reelt skal udtrykke forsvar for hele klassens interesse. Det kræver at kravene bliver klassekrav og at kampformerne bliver egentlig klassekamp - demokratisk ledet og inddragende.

Ved at vælge forsvar alene for tillidsrepræsentanterne i en situation hvor en større gruppe arbejderes arbejde og den offentlige velfærd står på spil, risikerer enheden til forsvar for tillidsrepræsentanterne for det store flertal af arbejdere alene at fremstå som det faglige apparats forsvar for egne interesser.

For hvad med os almindelige arbejdere og vores arbejde og vores velfærd? Opbygning af den afgørende nødvendige enhed i arbejderklassen kræver at krav og organisering udstråler demokrati og lighed. Og det kræver frigørelse fra det gamle rådne fagretslige systems  bindinger, som udelukkende er til, for at det faglige apparat kan hindre, at arbejderklassen frit bruger sin egentlige magt - strejkevåbnet, og kun bruger styrken som trussel for at opnå klassesamarbejde omkring forhandlingsbordet.

Arbejdsgiverne er i offensiven

Men for pokker da - arbejdsgiverne - private og offentlige - har for længst helt droppet klassesamarbejdstaktikken til fordel for en brutal offensiv.

Kort sagt - for at opbygge den nødvendige enhed - og for at kunne vinde kampen så skal krav og kampformer udvides:

  • Stop alle fyringer.
  • Stop alle nedskæringer.
  • For "Budget-uansvarlighed" - for kommunalt oprør.
  • For udvidelse af kampen til andre kommuner.
  • For ulydighed overfor det fagretslige system - for opbygning af forenet strejke eller besættelser af offentlige arbejdspladser med fortsat service for borgerne under de ansattes og brugernes kontrol mod kommunen og regeringen.
  • For en demokratisk valgt fælles aktionskomite til at lede den forenede kamp.
  • For de Gule Vestes bevægelse også i Danmark.


 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2019 - 08:48   20. feb. 2019 - 08:50

Læserbrev

af Jette Kromann, København