Når man i en overenskomstsituation kommer til møder, fællesmøder, tillidsmandsmøder og alle demonstrationer, der også er.
Der hvor vi er sammen, er det, at vi kan tale med andre mennesker, også med nogen i helt andet arbejde end jeg egentlig ved noget om. 

Vi arbejdere skal stå sammen,  fordi det er os, der er arbejderklassen.

Det er også her, vi selv kan tale om, at de krav forhandlingerne dejer sig om, er blevet en del nedbarberet i forhold til det, vi en gang for snart længe siden syntes var meget rimelige krav.

Dengang sagde tillidsmanden: at vi arbejdere skal stå sammen, hvis vi vil se resultater af vores kamp.

I første omgang syntes jeg nok, at det lød lidt som 1. maj, når de talte oppe fra scenen. Men nu var det tæt på, og han mente det, han sagde, og han gentog: at vi arbejdere skal stå sammen.

Jeg kunne høre, at det med,at vi var arbejdere, var vigtigt – og lige pludselig var det sådan helt klart. Alle os offentligt ansatte er opdelt i temmelig mange forskellige jobfunktioner. Ideen er selvfølgelig at vi skal hævde vores skide vigtige funktioner, de kan jo ikke klare det uden rengøring.

Nej det var det, han sagde, som jeg lige pludselig blev helt glad ved: Vi arbejdere skal stå sammen –  fordi det er os, der er arbejderklassen – ja det er jo alle os, der er arbejderne.