Udenrigsminister Martin Lidegaard bebudede forrige uge et dansk initiativ til en fornyet global indsats mod tortur, ambitiøst lanceret som "En verden uden tortur!", og  Amnesty International kunne samtidig – med rette - kritisere Danmarks egen manglende overholdelse af FN's konvention mod tortur.

Det er godt, at den nye udenrigsminister straks har taget det initiativ, selvom Amnesty International's juridiske konsulent ikke var imponeret og med rette påpegede, at initiativet primært sigtede på afholdelse af  dialogmøder, hvilket Arbejderen citerede ham for den 6. marts.

Alligevel må de humanitære menneskerettighedsorganisationer hilse initiativet velkomment . Fra Anti-Torture Support Foundation (ATS-Fonden) håber vi, at man i arbejdet og de påtænkte dialogmøder vil gå ud fra FN's Aktionsprogram om menneskerettigheder, "Freedom from Torture", vedtaget i 1993 og senest optrykt i festskrift for Inge Genefke ved hendes 75-års fødselsdag sidste år.

På vegne af ATS-Fonden og som henholdsvis mangeårigt medlem af FN's Komite mod tortur og som mangeårig medarbejder ved Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) har vi et par kommentarer:

Ratificering

Dels er det meget vigtigt, at især de store lande ratificerer konventionen, herunder er det markant, at især Indien mangler. Der er næppe tvivl om, at forhandlingerne om eventuel udlevering af Niels Holck til Indien ville have været væsentligt lettere og konstruktive, såfremt Indien havde ratificeret  FN's konvention mod tortur.

Dels er der problemet for mange små stater: En ratificering  af konventionen kræver en indledende, grundig rapport om konventionens implementering i national lov, hvorledes konventionens krav overholdes.

Da det var svært, ydede det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, IRCT, en sådan hjælp til Zambia, Kenya og Nepal. Alle gange betalt af andre end vedkommende stat.

Det endelige dokument kunne være, at såfremt en mikrostat ratificerer konventionen, vil der blive stillet en expert til rådighed for udarbejdelsen af den initiale rapport.

Danmark nøler

Og vedrørende Danmarks forhold til torturkonventionen: Det er korrekt, at Danmark har (og især har haft) et problem med forældelsesfrist for forbrydelsen tortur. 

Da Danmark i april 1989 forelagde sin rapport for Komiteen mod tortur, spurgte komiteens formand den danske delegation: Har Danmark inkorporeret tortur som en forbrydelse i dansk retslovgivning, således at Danmark  vil kunne tilbageholde en ikke-dansk torturbøddel, hvis han kommer til Danmark, undersøge hans sag og eventuelt bringe ham for dansk ret?

Svaret fra justitsministeriet ved Hagel Sørensen var et klart ”ja”. Men desværre var svaret ikke korrekt.

Fra slutningen af 1990'erne til 2007 fik i alt 11 torturbødler lov til at forlade landet, fordi de kun kunne  anklages efter den daværende danske straffelov. 

Fra slutningen af 1990'erne til 2007 fik i alt 11 torturbødler – udover den daværende israelske ambassadør Carmi Gillon – lov til at forlade landet, fordi de kun kunne  anklages efter den daværende danske straffelov, der ikke nævnte tortur.

Og de forbrydelser, de så kunne anklages for, havde alle en forældelsesfrist, som var overtrådt. 

Først i 2007/8 indførtes tortur som en forbrydelse i dansk straffelov. Og kun efter et massivt folkeligt pres  og indsamling af 160.000 underskrifter indførtes, at der ikke var forældesesfrist for forbrydelsen tortur.

Det skete 21 år og seks dage efter Danmarks ratificering. Men resten af konventionen er fortsat ikke inkorporeret i dansk lov.

Krav negliseres

Artikel 12 og 13 fastslår, at alle anklager om tortur eller anden nedværdigende eller umenneskelig behandling eller straf kræver en uvildig og umiddelbar undersøgelse. Men i sagen om politiets anvendelse af skarpe skud i 1993 tog det mere end fem år at få lavet en sådan undersøgelse.  

Sprogofficer Annemette Hommel frikendtes for anvendelse af tortur under afhøring af irakiske krigsfanger, fordi hun ikke havde modtaget undervisning i ikke at bruge torturligende afhøringsmetoder.

Ifølge FN-konventionens artikel 10 skal staten "sikre, at undervisning og oplysning vedrørende forbudet mod tortur indgår i undervisning og træning af civilt eller militært retshåndhævelsespersonale, lægeligt pesonale, offentlig ansatte og andre personer, som måtte være involveret i forvaring, forhør eller behandling ..."

Indfri kravene nu

Man skulle tro, at frifindelsen af Hommel ville have medført en større undervisningsindsats. Men nej. Hverken flådens kadetter - og heller ikke deres chefer – eller statsadvokater, havde modtaget nogen form for undervisning, endsige oplysning om tortur før i 2008. Og det samme gjaldt statsadvokaterene. 

Hvad kan man gøre ved det? Det er oplagt og  omkostningsfrit - og anbefales hermed af ATS-Fonden - at inkorporere FN's torturkonvention på samme måde,  som den europæiske menneskeretskonvention blev inkorporeret  i dansk lov.

Det foreslog vi Folketingets Retsudvalg forleden – som FN's Komite mod tortur gjorde i 2001! - og vi gentager gerne budskabet for såvel regeringen som oppositionen.