Det er hjerteskærende, at en 16-årig er blevet dræbt af skud, og at hans forældres verden er brudt sammen. Flere forældre oplever, at en del af dem selv dør, når de mister et barn.

Ingen kan forstå, at nogen skyder andre. Som mange andre er jeg optaget af, hvordan forbrydelser forebygges, og mit bud er, at væsentlige aktører igen ser på deres ansvar. Det gælder især forældre, nær familie, skoler og institutioner.’

Forældrenes ansvar

De unge er generelt forældrenes ansvar, så alle forældre bør med hånden på hjertet tænke over følgende: Gør du, hvad du skal for dine børn, har du for eksempel tid til nærvær og omsorg, og er du der altid for dem?

Vil du med råd og vejledning styre dine børn? Det er en fejl, for de har brug for, at deres forældre anerkender dem, for det, de er.

Har du været aktiv i dine børns liv, for eksempel i deres institutioner, så du har vist, at de betyder meget for dig?

Har dine børn tillid til dig, så de deler fortrolige tanker, for eksempel omkring skolen, problemer med andre unge, kærestesorger og så videre? Jeg har set mange hige efter opmærksomhed, så de kan dele dybe tanker og følelser.

Min erfaring siger, at blandt andet ovenstående er svært, så nogle forældre groft sagt ikke påtager sig deres ansvar. Jeg har ikke brug for at høre begrundelser og forklaringer på dette, men vil have, at forældre altid viser, at deres børn har stor betydning for dem.

Skoler og institutioners ansvar

Skoler og institutioner vil børn og unge det bedste, men de må tage deres indsats op og se på, om den kan forbedres, for eksempel: Hvad gør de med bekymringer i forhold til børn og unge? Hvordan samarbejder de og tager kontakt til børn og unge, der bekymrer?

Hvad gør de ved "umulige" børn og unge? Hvordan inkluderer de udsatte børn og unge?

Der er mange andre spørgsmål, men det skal også siges, at mange allerede gør en stor indsats. Jeg vil dog ikke udelukke, at man kan blive endnu skarpere til at forebygge interessen for kriminelle miljøer.

Vi kan minimere forbrydelser ved blandt andet:

• at alle tager deres ansvar på sig og ser kritisk på, hvor det går galt, og hvordan de bedre kan støtte den enkelte i at blive inkluderet i samfundet.
• at forældrene betingelsesløst er der for deres børn, ikke med holdninger, men menneskeligt med handlinger i forhold til børn og unge.
• at skoler og institutioner hjælper børn og unge ind i fællesskaber, så de ikke har behov for at interessere sig for kriminalitet.
• at vi iværksætter en forebyggende, pædagogisk indsats med andre aktører, der har med udsatte børn og unge at gøre.

Vi kan ikke bruge tid og energi på at diskutere kultur, religion med mere. Der skal være handling fra alle aktører omkring de unge, så de ikke søger mod en kriminel løbebane.