Regeringen med støttepartier samt socialdemokratiet agter den 19. april at beslutte deltagelse i krigen i Syrien med F16 fly og specialstyrker.
Det er efterhånden blevet så almindeligt for Danmark at gå i krig, at det næsten ikke interesserer medierne. Uden nogen nævneværdig folkelig debat er deltagelse i folkeretsstridige angrebskrige desværre blevet normal dansk aktivistisk udenrigspolitik.
At krigsdeltagelsen vil fortsætte ødelæggelsen af Syrien samt øge flygtningestrømmen og terrortruslen i Danmark og Europa er logik for burhøns.
Officielt udvides krigen mod terrororganisationen ISIS i Irak til også at dække Syrien. Reelt er det en krig mod Syriens præsident Bashar al-Assads lovlige regering, der er den eneste garant for, at ISIS ikke kommer til magten i Syrien.
Som sædvanligt retter Danmark ind, når USA "beder om hjælp" til at sikre sin kontrol over Mellemøsten og dets olierigdomme.
Så må vi tage med i købet, at vores medvirken i den USA-ledede alliance med blandt andet Tyrkiet og Saudi Arabien støtter terrororganisationerne ISIS og al-Qaedas gren i Syrien - al-Nusra Fronten - i kampen mod Assads syriske hær.
Det er guf for militærindustrien, at dem vi officielt bekæmper får støtte af vores egen alliance. En endeløs selvsupplerende krig. Danmark burde i stedet samarbejde med Assad-regeringen og Rusland, der effektivt bekæmper terrororganisationerne.
At krigsdeltagelsen vil fortsætte ødelæggelsen af Syrien samt øge flygtningestrømmen og terrortruslen i Danmark og Europa er logik for burhøns. Er der tale om kalkuleret overlæg eller vanvid? Døm selv.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278