Jette Kromann afviser i sin interessante kronik i Arbejderen den 16. juni anarkisternes opfordring til valgboykot. I stedet opfordrer hun til at stemme på Enhedslisten. Samtidig foreslår Jette Kromann også, at der skabes en enhedsfront. Jeg går ud fra, at en sådan enhedsfront også skal rumme Socialdemokratiet, der trods alt er et vigtigt parti i arbejderbevægelsen.

Regeringsgrundlaget fra 2011, hvor regeringen ville videreføre VK-regeringens økonomiske politik, skal skrottes.

Jette Kromann opfordrer Enhedslisten til ikke at pege på en socialdemokratisk regering og i stedet at pege på en regering bestående af Enhedslisten og måske SF. En sådan regering ville næppe få nogen lang levetid, hvis den da overhovedet kunne etableres.

Men med afsæt i en enhedsfront ville det være mere oplagt at pege på en socialdemokratisk mindretalsregering, der fører arbejderpolitik.

Regeringsgrundlaget fra 2011, hvor regeringen ville videreføre VK-regeringens økonomiske politik, skal skrottes. I stedet skal et kommende regeringsgrundlag ud i en bred offentlig høring, hvor ikke mindst fagbevægelsen skal have mulighed for at påvirke regeringsgrundlaget. Der bør derfor med afsæt i fagbevægelsen nedsættes en følgegruppe, der kan bidrage til det kommende regeringsrundlag.

Endeligt giver Jette Kromann udtryk for, at Folketinget primært skal bruges som revolutionær talerstol. Men en arbejderregering kunne også i samspil med fagbevægelse og udenomsparlamentariske bevægelser – som blandt andet den belgiske marxist, Ernest Mandel, i sin tid har påpeget det - bruge parlamentet som afsæt for antikapitalistiske strukturereformer, der sprænger det kapitalistiske systems rammer.